Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. oktober 2006.
Næste generation af digital signatur er på trapperne og offentlige instanser risikerer at skulle betale for den.
Markedet for den digitale signatur er næppe modent til at befolkningen skal betale for at bruge signaturen, når TDCs kontrakt med staten til 30 millioner kroner om at administrere den udløber i juni 2008.
Til gengæld er det uvist, om offentlige instanser skal betale, ligesom virksomheder gør det i dag. Det er udmeldingen fra styrelsen, der sammen med Den Digitale TaskForce, Miljøministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Region analyserer nye behov, forretningsmodeller, brugervenlighed og mobilitet for næste generation af signaturen. Styrelsen sender opgaven i udbud til marts næste år.
Kommer de offentlige instanser til at betale for signaturen?
- Det er jo det, vi skal analysere. Nogle skal jo betale det her. Vi ved ikke hvor meget, der skal betales. Det afhænger af de behov, vi finder frem til, at der er. Markedet er fortsat ikke blevet så modent, at det kan klare sig selv. Og jeg tror også på, at vi må acceptere, at borgerne ikke er klar til at betale for signaturen, siger chefkonsulent Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen.
- Borgerne skal virkelig kunne se fordele i teknologien, inden de betaler for det, siger han.
På samme måde ligger det fast, at signaturen også fremover bliver en åben standard. Det betyder, at bankerne skal lave deres system om, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at byde ind på signaturen.
- Vi vil ikke acceptere lukkede monopolistiske strukturer, som vi ikke kan komme ud af. Men vi vil meget gerne samarbejde med finanssektoren, men det er et ufravigeligt krav fra vores side, at der er åbne standarder, så alle kan bruge den, siger Palle H. Sørensen.
Dermed må bankerne ændre deres nuværende koncept, for at blive koblet til den digitale signatur.
Vicedirektør Marie Munk fra styrelsen lufter desuden ideen om at integrere signaturen i mere mobile løsninger i fremtiden. Her ser styrelsen på udlandet, hvor den personlige signatur flere steder er koblet til et id-kort, der kan anvendes rundt omkring. Men de administrative systemer i udlandet er heller ikke opbygget som herhjemme, hvor næsten alle oplysninger om os er lagret i forskellige databaser og registre.
Styrelsen er i gang med pilotprojekter som vejledende afstemninger over nettet hos, der senere måske kan udbredes til menighedsrådsvalg, skolebestyrelsesvalg og lignende. Her kan man identificere sig med en digital signatur.
Endelig meddeler styrelsen at de er opmærksomme på sikkerheden.
- Signaturen er sikker nok, siger vicedirektør Marie Munk fra It- og Telestyrelsen.
Med det mener hun, at signaturen skal være både sikker og brugervenlig. På den ene side, skal der tages højde for at hackere bliver dygtigere.
- Der er altid nye sikkerhedsrisici. Hackerne kan nogle nye ting, og vi har løbende gjort en del for at øge sikkerheden, og det vil vi også gøre i forhold til næste udbudsrunde, siger chefkonsulent Palle H. Sørensen. På den anden side, skal brugerne opleve den er let at anvende.
OriginalModTime: 05-10-2006 14:28:19
