Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. oktober 2006.
Du troede sikkert, at teknologisk udvikling var en rivende strøm, som alle over 23 har svært at følge med i. Men billedet er falskt - det hænder, at strømmen fryser til i et årti.
Lad os starte med en quiz:
Kan du nævne en teknologi, du måske har brugt i dag og i hvert fald inden for den seneste uge, som er moderne informationsteknologi, men over ti år gammel, og som fungerer stort set som den første gang, den blev brugt?
Prøv lige at give det en chance til...
Det, jeg tænker på, er sms - men der kan være andre, der opfylder betingelserne.
Den første sendte sms har fjorten års fødselsdag 3. december i år. Gennembruddet til masserne skete for fem år siden, og i dag sender vi i gennemsnit tre beskeder om dagen. Man regner med, at den samlede omsætning i sms på verdensplan skal tælles i et trecifret milliardbeløb.
Vi taler altså om en ret ny teknologi, som er meget udbredt og økonomisk yderst interessant. Alligevel er der praktisk taget ingen fornyelser sket, siden denne første sms blev skrevet. Vi har fået T9, som gør det en anelse nemmere at skrive sms'er, men ikke ændrer deres funktionalitet. Der er også kommet et par varianter som for eksempel mms, men ingen er blevet udbredt.
En af grundene til denne langsommelighed er utvivlsomt, at en teknologi, som flerdobler sin omsætning hvert år, tilfredsstiller sine ejere og brugere. En anden grund er, at sms sjældent er et primært produkt - det er som regel noget, vi får med i købet.
Den tredje - næsten chokerende - mulighed er, at der har manglet gode ideer. Måske har sms ligget i ingeniør- og salgsafdelingerne hos de store telefirmaer, og at de har manglet gode ideer og empati med brugernes behov?
Det er en tanke, der uvægerligt dukker op, når man snakker med Alia Amin. Hun er ph.d.-forsker ved Semantic Media Interface Theme i Amsterdam. Hun har for nylig lavet et studie af, hvordan sms kunne fungere. Initiativ og betaling kom fra den hollandske afdeling af Vodafone.
Hendes analyse peger på, at en smule softwareudvikling kan få sms til bedre at imødekomme brugernes behov.
I dag er sms det vigtigste kommunikationsmedium for de helt unge. Men egentlig er det fantastisk, at sms er blevet en succes.
Som alle vi ældre mennesker ved, så er sms'er dødbesværlige at skrive. Sidste år arrangerede teknologimuseumet Powerhouse Museum i Sydney en konkurrence mellem morsekode og sms. De satte en trettenårig pige op mod en 93-årig telegrafist.
Det viste sig at være en unfair konkurrence. Den gamle telegrafist vandt ubesværet. (Se historien i Times http://www.timesonline.co.uk/article/0,,2 1571664,00.html).
Sms er også indholdsmæssigt et elendigt medie. Dels fordi sms'er er så korte, men også fordi de - fuldstændig som et telegram - ikke kan indeholde andet end bogstaver og tegn. Det er tynd kommunikation, der har svært ved at formidle komplekse ting.
De fleste unge har næppe behov for at udvikle komplicerede teorier om kernefysik over sms, men de har brug for at formidle følelser, stemninger og æstetiske oplevelser. Alt sammen noget som er temmelig indviklet, og som nutidens sms ikke har de nødvendige redskaber til at gøre.
Det er det, som Alia Amin har forsøgt at rette op på. Hun lavede et grundigt studie af unge brugere, hvor hun forsøgte at finde ud af, hvad og hvordan de gerne ville kommunikere med deres kammerater.
Hendes metode var at sætte brugerne ned med en masse kommunikationsredskaber -pen og papir selvfølgelig, men også for eksempel billedearkiver, trykte magasiner, lim, sakse og mere papir. Derefter bad hun dem om at forestille sig en situation. Det kunne være, at de var på ferie og skulle sende en besked hjem til deres kammerater.
Denne besked skulle de så lave med de tilgængelige fysiske materialer i stedet for som en sms.
De unge satte sig selvfølgelig ikke ned og skrev en sms-lignende besked på en lap papir. I stedet lavede de omfattende kollager med billeder og tekst. Alia Amins analyse af kollagerne viste, at brugerne forsøgte at kommunikere fire forskellige ting:
Stemning - deres meddelelser indeholdt næsten altid en indikation af stemning. Som regel i form af billeder eller tegninger af ansigter, der var glade eller kede af det.
Sted - der var altid et billede, der angav sted. Hvis de blev bedt om at forestille sig, at de var på ferie, så var billedet et typisk feriebillede - skov og strand eller bjerge.
Personalisering - det var vigtigt for dem at gøre meddelelsen til et personligt udtryk, typisk med farver eller særlig typografi. Brugerne ville også gerne have sig selv med i billedet. Enten ved at der rent faktisk var et billede af dem selv eller noget grafik, som repræsenterede dem.
Alia Amins undersøgelse får sms til at se ud som en spændetrøje i stedet for en kommunikationsmulighed. Ganske vist opfylder den de basale behov for kommunikation - ellers ville vi slet ikke bruge den - men ellers er teknologien mere en forhindring end et redskab til at udtrykke det, vi gerne vil.
Det er klart, at der er situa-tioner, hvor vi er fuldt ud tilfredse med at kunne sende en kort og nøgen besked. Der er også masser af situationer, hvor vi ikke er interesserede i at bruge tid på at komponere en mere kompleks besked.
Så spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at lave komplekse beskeder på så lille et redskab som en mobiltelefon? Alia Amin mener bestemt ja. Hendes forslag til, hvordan det kan lade sig gøre, hedder SenseMS.
SenseMS er et forsøg på at konstruere en type sms, der giver brugerne større mulighed for at kommunikere og samtidig kun er lige så besværlig at skrive som en almindelig sms.
Alia Amin vil dele sms'en op i to dele:
Den første del er et lille stykke grafik, der bliver en slags forside på SenseMS'en, Ali Amin kalder det et frimærke. Det bliver stemplet med tidspunkt og afsenderens navn.
Grafikken bliver konstrueret med en baggrundsgrafik, der viser, hvor du er - Alia Amin håber, at det bliver muligt at tage som en direkte baggrundsfoto på et tidspunkt. Men i øjeblikket er det tanken at bruge et lille bibliotek af grafik på mobiltelefonen, billeder der symboliserer ferie, tog, hjemme og så videre.
Oven på dette billede sætter man så sin avatar, som er en slags avanceret smiley, der kan vise, hvilken stemning man er i. Foreløbig kan den kun vise fem fundamentale følelser som vred, ked af det, overrasket og så videre. Men på sigt vil den naturligvis blive udviklet til dels at være baseret på ens eget ansigt og med et langt større udvalg af udtryk.
Frimærket er det første, modtageren ser. Det giver en øjeblikkelig og sanselig antydning af, hvad beskeden drejer sig om. Hvis man ser en strand og en glad avatar, kan man allerede fornemme en vellykket ferietur. En fodboldbane og en vred avatar antyder, at nu har yndlingsholdet tabt igen.
Eller hvis en nær ven har været på besøg hos kæresten, og man får en SenseMS fra toget med en ked-af-det ava-tar, så behøver man næsten ikke at få mere at vide.
Men det får man selvfølgelig. For anden del af SenseMS'en er en næsten normal tekstbesked, som bare har den ekstra mulighed at ændre farve og størrelse på teksten, ligesom man kan i en tekstbehandling.
Ifølge Alia Amin skulle det være muligt at lave disse mere avancerede SensesMS'er med et minimalt antal ekstra tastetryk og alligevel få det mere komplicerede sanselige udtryk.
Der skulle være en god mulighed for, at Vodafone indfører en teknologi baseret på Alia Amins ideer i løbet af kort tid.
Men historien om Alia Amin og SenseMS er historien om meget mere end bare en teknologisk udvikling. Det er også historien om, hvordan udviklingen kan stå næsten stille af økonomiske eller måske bare psykologiske grunde.
Det er historien om, hvordan et brugercentreret design meget let peger på væsentlige forbedringer, som en teknologicentreret tilgang overhovedet ikke tænker på.
Endelig er det historien om, hvordan man ikke behøver være kolossalt kreativ eller få geniale ideer for at være innovativ, som modeordet er. Med en passende uddannelse og gode metoder, kan man analysere en teknologi og få gode forslag til, hvordan den kan gøres bedre.
Og så kan man jo kun undre sig over, at så mange telefonselskaber kan tjene så mange milliarder på et produkt og samtidig lade være med at gøre en struktureret og intensiv indsats for at forbedre det.
Alia Amins website, hvor det også er muligt at finde en rapport om SenseMS-projektet: homepages.cwi.nl/~amin
Jan Skøt skriver hver uge om grænsefladen mellem menneske og maskine - der hvor den digitale kultur tager form. Jan Skøt er cand.phil. i dansk med speciale i medieanalyse. www.skot.dk
OriginalModTime: 05-10-2006 15:00:14
