Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. oktober 2006.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil nedsætte et udvalg, der skal kortlægge omfanget af de hemmelige jobaftaler samt undersøge, i hvilke brancher de bruges, og hvilken lov der skal regulere det.
Onsdag meldte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ud, at han vil forbyde de hemmelige jobkartel-aftaler ved lov.
Det skete efter flere måneders politisk pres, hvor der har tegnet sig et flertal i Folketinget for at lovgive mod de hemmelige job-aftaler, der indgås mellem virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
I dette interview forklarer Claus Hjort Frederiksen, hvorfor han nu vil gribe ind over for jobkartellerne.
Hvorfor vil du forbyde de hemmelige aftaler?
- Jeg ville selv blive stiktosset, hvis jeg fandt ud af, at min arbejdsgiver havde lavet en aftale med en anden arbejdsgiver, der begrænsede mine muligheder for at søge et andet arbejde. Derfor skal vi hemmelighedskræmmeri til livs, siger ministeren.
Claus Hjort Frederiksen forklarer, at kartellerne minder om de eksklusiv-bestemmelser, hvor arbejdsgiver og fagforeninger tidligere kunne aftale, at medarbejdere skulle være medlem af bestemte fagforeninger, hvis medarbejderne ikke ville miste deres arbejde.
- Vi forbød den slags aftaler, og jeg betragter det her som værende i samme klasse, siger en af de mest indflydelsesrige ministre i Foghs regering.
Betyder det, at ikke-hemmelige aftaler også skal forbydes?
- Jeg synes, at der er meget stor forskel på hemmelige og ikke hemmelige aftaler. Jeg vil ikke gå ind i diskussionen omkring de her ting. Men der kan være firmaer, der med god grund vil knytte medarbejdere til sig. Og vi kan jo ikke have, at medarbejdere løber med kundekartoteket eller den seneste teknologiske opfindelse. Så der kan det jo være god mening i, at der skal gå en periode, inden den pågældende kan tage job hos eksempelvis en konkurrent. Men der har vi jo kunde- og konkurrence-klausuler i funktionærloven, hvor der er nogle særlige bestemmelser om, at man skal have kompensation til medarbejdere og den slags. Og det har jeg sådant set ikke noget imod, siger han.
Hvis virksomhederne har mulighed for at anvende den type aftale, så er der vel ikke behov for de ikke-hemmelig aftaler?
- Jeg har også vanskeligt ved at se det. For det begrænser mobiliteten. Og i hvert fald må man sige, at det for det enkelte menneske jo er en helt kafkask verden at leve i med de hemmelige regler. Men nu tager jeg initiativ til at få det her kulegravet, siger han.
Ministeren forklarer, at jobkartel-aftalerne ikke indgås mellem arbejdergiver og arbejdstager. Derfor er det ikke i ansættelseslovgivningen, der skal sættes ind, men måske i aftalelovgivningen, konkurrenceaftaleloven eller markedsføringsloven.
Det skal et tværministerielt udvalg nu se på. Og de skal også se på, hvad omfanget af aftalerne er.
- Det problematiske på det her område er, at vi kun kender til ét konkret eksempel, nemlig det fra Sø - og Handelsretten (sagen mellem NeoProcess og WM-data, red.). Ellers er det jo meget sådan noget "von hørensagen", at nogen siger, nogen mener og så videre. For mig er det ikke et tilstrækkeligt grundlag at lovgive på. Det er derfor, jeg gerne vil have denne her kulegravning, siger ministeren.
Udgangspunktet for kulegravningen er, at de hemmelige aftaler skal forbydes, men du vil først have mere dokumentation for omfanget af de ikke-hemmelige aftaler?
- Jamen, jeg vil se på hele området. For vi har jo regler, der tilgodeser de her situationer, de såkaldte kunde- og konkurrenceklausuler. Og der har man regler om kompensation, og det foregår i fuld åbenhed. Det binder jo medarbejdere til en virksomhed, men så længe, det opfylder lovens krav, har jeg ingen problemer med de aftaler, siger Claus Hjort Frederiksen.
Hvad har pludselig fået dig til at melde ud, at du vil gribe ind over for jobkartellerne?
- Nu så jeg, at også håndværks- og byggeanlæg-branchen laver aftaler. Før var det jo inden for it-medarbejdere og ingeniører. Så måske er det blevet udbredt til et endnu større område. Derfor skal vi nu have klarhed over det. Det der slog hovedet på sømmet for mig er, at det ikke kun er et "it-computer-data" problem, men også findes i anlægs og byggebranchen.
Vil det kodeks, ITEK og IT-Branchen har sendt ud til virksomhederne, ikke afhjælpe problemerne?
- Jo, det tror jeg bestemt det vil. Jeg er meget glad for deres udmelding. Det er vigtigt, at branchen selv signalerer afstand til aftalerne.
Er det ikke et brud på den danske model, at du vil lovgive, når arbejdsmarkedsparter normalt selv laver reglerne på området?
- Jamen, det er jo også derfor, vi skal være helt sikre på, hvad vi taler om, og hvad omfanget er. Jeg kan jo læse, at det hævdes, at der er mange sager. Derfor må vi få undersøgt, hvor udbredt det er ved at kontakte organisationer på arbejdstager- og arbejdsgiver side. Jeg vil nødigt lave lovsjusk, fordi jeg har hørt om en enkelt sag, siger han.
Man kan vel ikke komme uden om, at det her er et område arbejdsmarkedets parter normalt vil aftale sig ud af?
- Idealet er selvfølgelig, at de selv regulerer det. Så det er sådant set et brud med den danske model. Derfor tøver jeg da også. Men står det til troende, at det virkelig er så galt, så bliver jeg nødt til at bede arbejdsgivere og arbejdstagere fremlægge dokumentation, så vi kan lovgive på et sikkert grundlag.
Der er nogle, der har undret sig over, at du ud fra et liberalt synspunkt ikke har grebet ind tidligere i forhold til begrænsningerne mod medarbejdernes mobilitet. Kan du forstå det?
- Nej, det kan jeg sådan set ikke, for jeg er kun blevet præsenteret for eksempelet fra Sø og Handelsretten. Som oven i købet er appelleret til Højesteret. Og som blandt andet skulle tage stilling til, om det strider mod funktionærloven. Så det ville da have været rart, at den sag var afsluttet inden, siger ministeren.
- Så det har ikke noget at gøre med, om jeg har et liberalt sindelag eller ej. Det har noget at gøre med, om vi skal gå til lovgivning på baggrund af en enkelt sag eller ej.
80 procent af Venstres vælgere er imod hemmelige og ikke-hemmelige aftaler. Er du på linje med dem?
- Fuldstændig. Jeg vil bare have mere viden om det. I hvilket omfang bruges det. I hvilke brancher bruges det. Og hvilken lov skal regulere det.
Hvad er grunden til, at du ikke længere vil afvente højesteretsdommen?
- Højesteretsdommen handler om bestemmelser i funktionærloven. Så indtil nu har det været et spørgsmål om funktionærlovens bestemmelser, men nu er vi langt ude over det.
Faktabokse:
Funktionærloven
Funktionærer er medarbejdere, der:
leverer bistandsydelser af enten teknisk, servicemæssig eller klinisk karakter er underlagt arbejdsgiveres instruktion arbejder mindst 8 timer om ugen.
I praksis er det typisk administrativt personale og f.eks. it-medarbejdere og ingeniører.
Kartel-sagen trin for trin
28. juli: NeoProcess bliver af Sø- og Handelsretten dømt til at betale 500.000 kroner til WM-data for at have brudt en kontrakt mellem de to virksomheder om ikke aktivt at ansætte hinandens medarbejdere. Sagen ankes til Højesteret.
16. august: Flere fagforbund kræver lovindgreb mod non-solicitationsaftaler (også kendt som hemmelige aftaler, jobkarteller og virksomhedsklausuler)
1. september: Brancheorganisationen IT-Branchen sender åbent brev til beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) om, at de ikke ser behov for lovgivning på området.
5. september: Politikere kræver indgreb mod hemmelige jobkarteller. Det skal være ulovligt for virksomheder at indgå aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, uden at de ansatte ved det, lyder kravet fra S, DF og R.
7. september: Et stort flertal af danskerne kræver lovindgreb mod karteller. 81 procent mener, at det er uacceptabelt eller helt uacceptabelt med jobkarteller, mens hele 98
procent kræver åbenhed om aftalerne.
14. september: It-kæmpen IBM afsløres i at binde ansatte til skrivebordene med kontrakter som forbyder medarbejderne at skifte til job hos underleverandørerne.
15. september: Arbejdsmarkedsforskere advarer om, at kartellerne hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet, sænker produktiviteten, hæmmer konkurrenceevnen og skaber stress.
22.september: En række it-direktører gør op med jobkarteller. Ravenholm Computing skriver direkte ind i medarbejdernes ansættelseskontrakter, at de ikke på nogen måde kan forhindres i ansættelse hos tredjepart.
6.oktober: Computerworld afslører, at CIM Gruppen angiveligt har afvist en jobansøger med beskeden, "vi stjæler ikke hinandens medarbejdere i denne del af landet".
9. oktober: ITEK og Dansk Management Råd forsøger med en feberredning at undgå lovgivning. De udsender et kodeks til deres medlemmer, der beskriver at virksomheder skal undgå, at indgå hemmelige kartel-aftaler.
11. oktober: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen meddeler, at omfanget af de de hemmelige aftaler skal kulegraves og forbydes ved lov.
Billedtekst:
Indgriben Jeg ville selv blive stiktosset, hvis jeg fandt ud af, at min arbejdsgiver havde lavet en aftale med en anden arbejdsgiver, der begrænsede mine muligheder for at søge et andet arbejde. Foto: Scanpix
OriginalModTime: 12-10-2006 14:52:28
