Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. november 2006.
Spørg din arbejdsgiver, om du er underlagt begrænsninger i at søge job andre steder og få indskrevet en garanti i din ansættelseskontrakt. Sådan lyder rådene fra fagforeningerne.
Er jeg omfattet af nogen former for jobbegrænsning? Det spørgsmål bør alle medarbejdere stille deres arbejdsgivere, mener faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen fra Prosa.
Det store problem med jobkarteller, hvor virksomheder aftaler ikke at ansætte hinandens medarbejdere, er nemlig, at de er hemmelige for medarbejderne.
Hanne Lykke Jespersen medgiver, at virksomhederne selvfølgelig altid kan lyve over for medarbejderne, men svaret fra arbejdsgiveren kan bruges i en eventuel senere retssag.
Faglig chef Carlo Sønder-
gaard fra HK/Privat mener, at det er en endnu bedre ide at forhandle en garanti ind i ansættelseskontrakten.
- Ofte glemmer man, at ansættelseskontrakten er til for både medarbejderen og arbejdsgiveren, fortæller han.
Ravenholm Computing er blandt de få virksomheder, der skriver direkte ind i medarbejdernes ansættelseskontrakter, at de ikke på nogen måde kan forhindres i ansættelse hos tredjepart.
Fagforeningerne ser imidlertid helst, at jobkartelaftalerne helt forbydes. Som minimum bør det gøres lovpligtigt at indskrive dem i ansættelseskontrakterne hos de medarbejdere, der berøres af aftalerne. I loven om ansættelseskontrakter står, at alt hvad der er væsentligt for ansættelsesforholdet, skal indskrives i kontrakten.
- Hvis aftaler, der hindrer medarbejderen i at få arbejde andre steder, ikke er væsentlige, så ved jeg snart ikke, hvad der er, siger Hanne Lykke Jespersen.
Alligevel undlader langt de fleste arbejdsgivere at skrive det ind i ansættelseskontrakterne. Men det løber de nu heller ikke den store risiko ved. Det er nemlig yderst sjældent, at en overtrædelse af ansættelsesbevisloven medfører en bøde på over 10.000 kroner. Derfor vil fagforeningerne kæmpe for højere erstatning.
- Sølle 10.000 kroner er jo til at grine af i de her tilfælde, siger Hanne Lykke Jespersen.
Foreløbig vil fagforeningerne afvente beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der har nedsat et udvalg, som skal undersøge problemets omfang og mulighederne for at dæmme op for det.
Fagforeningerne vil imidlertid køre en række retssager for at få afgjort, om aftalerne bør indskrives i medarbejdernes ansættelseskontrakter, hvis udvalget ikke som lovet finder en løsning inden 1. april 2007.
Faktaboks:
Lænkerne rasler om medarbejdernes ben
Videntunge medarbejdere er i høj kurs. Derfor gør arbejdsgiverne hvad de kan for at holde på dem. Konkurrenceklausuler og kundeklausuler er blandt de stuerene metoder. Mens kollegaklausuler og non-solicitationsaftaler, også kaldet jobkartelaftaler, er blevet voldsomt udskældt.
Hemmelige jobkartelaftaler, hvor virksomheder aftaler ikke at ansætte hinandens medarbejdere, er blevet kritiseret, fordi medarbejderne ikke kender til dem.
Kollegaklausuler indebærer, at den ansatte skal betale op til tre måneders løn i bøde, hvis vedkommende "direkte eller indirekte" medvirker til, at en kollega skifter job.
Afsløringer af virksomheder og organisationer, der bruger ikke-stuerene metoder vokser dag for dag. Senest har Computerworld afsløret, at Fujisti Siemens "lænker" medarbejderne til deres job gennem hemmelige jobkartelaftaler. Men selv fagforeningerne IDA og DJØF har stavnsbundet deres it-medarbejdere.
De har hemmelige aftaler:
IDA
DJØF
Folketinget
IBM
WM-data
SDC Udvikling
Skandinavisk Tobaksindustri
De vil ikke fortælle deres medarbejdere, om de har hemmelige aftaler:
DONG
TDC Services
NCC Danmark
Sanovo Engineering
Silhorko
ECCO
Kollegaklausuler er ikke nær så veldokumenterede, men de få virksomheder, der er blevet beskyldt for at have klausulerne, erkender det til gengæld blankt. Ementor Danmark fortalte ligefrem Computerworld, at kollegaklausulerne afspejler en af virksomhedens kerneværdier, nemlig sammenhold.
Følg sagen online: computerworld.dk/jobkarteller
Faktaboks:
kartelsagen trin for trin
28. juli: NeoProcess bliver af Sø- og Handelsretten dømt til at betale 500.000 kroner til WM-data for at have brudt en kontrakt mellem de to virksomheder om ikke aktivt at ansætte hinandens medarbejdere - også kaldet non-solicita-
tionsaftale.
16. august: Flere fagforbund kræver lovindgreb mod non-solicitationsaftaler (også kendt som hemmelige aftaler, jobkarteller og virksomhedsklausuler).
7. september: Et stort flertal af danskerne kræver lovindgreb mod karteller. 81 procent mener, at det er uacceptabelt eller helt uacceptabelt med jobkarteller, mens hele 98 procent kræver åbenhed om aftalerne.
14. september: IBM afsløres i at binde ansatte til skrivebordene med kontrakter, som forbyder medarbejderne at skifte til job hos underleverandørerne.
15. september: Arbejdsmarkedsforskere advarer om, at kartellerne hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet, sænker produktiviteten, hæmmer konkurrenceevnen og skaber stress.
22. september: En række it-direktører gør op med jobkarteller. Ravenholm Computing skriver direkte ind i medarbejdernes ansættelseskontrakter, at de ikke på nogen måde kan forhindres i ansættelse hos tredjepart.
6. oktober: Computerworld afslører, at CIM Gruppen angiveligt har afvist en jobansøger med beskeden, "vi stjæler ikke hinandens medarbejdere i denne del af landet".
11. oktober: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) meddeler, at omfanget af de hemmelige aftaler skal kulegraves og forbydes ved lov.
2. november: IDA, DJØF og Folketinget afsløres i at have jobkartelaftaler for deres it-medarbejdere.
3. november: Computerworld afslører, at it-virksomheden Fujitsu Services indgår jobkartelaftaler.
OriginalModTime: 09-11-2006 14:13:44
