Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. december 2006.
Jobkarteller De omstridte jobklausuler står for fald, men en række topledere mener, at der er behov for flere nuancer i debatten.
Det er i orden for virksomheder at bruge jobklausuler, der binder medarbejderne ved virksomhedsoverdragelser, blot de ansatte kender til dem. Det mener tre danske topledere.
- I en kort periode efter overtagelse af en virksomhed kan de direkte involverede virksomheder aftale ikke at ansætte medarbejdere fra den anden virksomhed, siger en af de helt tunge drenge i dansk erhvervsliv, bestyrelsesformand Asger Aamund fra medicinalvirksomheden Bavarian Nordic.
Men medarbejderne skal kende aftalen, understreger han.
Flere danske topledere, som Computerworld har talt med, understreger, at debatten om de omstridte jobklausuler skal nuanceres.
Asger Aamunds synspunkt bakkes op af tidligere administrerende direktør Erik Bonnerup fra Danica.
- I værste fald kan man have købt en virksomhed, og fjorten dage efter ser man nøglemedarbejderne vandre ud af døren, siger han.
Også direktør for SpamFighter Martin Thorborg, der tidligere stod i spidsen for den danske søgeportal Jubii mener, at klausulerne mellem virksomheder kan give ro i forbindelse med en virksomhedsovertagelse.
- Så længe det blot er et spørgsmål om kortere tid for at få ro på overdragelsen, så ser jeg heller ikke noget problem i det, siger han.
Dermed går de tre topledere imod den storm af kritik mod jobkarteller, der i sidste uge kulminerede med, at en ansat hos IBM har valgt at sagsøge sin arbejdsgiver.
En storm, der i disse dage breder sig til resten af verden. Den internationale fagforeningsorganisation UNI har sendt breve til 900 fagforeninger verden over, hvori organisationen beder dem undersøge omfanget af jobkarteller i de enkelte fagforeningers eget land.
Branchedirektør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri er ærgerlig over debatten. Han mener, den mangler en række overordnede betragtninger.
- Men jeg er enig med Asger Aamund og Erik Bonnerup i, at ved fusion og opkøb er det fair nok at sætte hegn ned over virksomhederne. Og inden overtagelsen er det ok med nedrullede gardiner og hemmelighedskræmmeri, men ved købsdatoen skal medarbejderne orienteres, for eksempel via virksomhedens intranet, siger han.
Computerworld afslørede for et par ugersiden den mest omfattende jobkartel aftale, som blev indgået i i forbindelse med med overdragelsen af Mærsk Data til IBM.
Afsløringen medførte et søgsmål fra en ansat hos IBM mod sin egen arbejdsgiver og går netop på, at han mener, at han aldrig er blevet orienteret om aftalen.
Asger Aamund vil ikke direkte kommentere Computerworlds afsløring af det hemmelige jobkartel mellem A.P. Møller - Mærsk og Mærsk Data, nu IBM. Men han kommer dog med denne skibsmetafor:
- Moderne medarbejdere vil være kaptajn for deres eget liv. Derfor bliver virksomheder, der vil have kreative, velfungerende og dygtige medarbejdere, nød til at glemme alt om hemmelige jobkarteller, siger han.
Tom Togsverd forklarer, at ITEK faktisk skærper kravene yderligere og ikke blot kræver åbenhed.
- Vi mener, det er tåbeligt overhovedet at stavnsbinde medarbejdere - også ved virksomhedsoverdragelser. Men det betyder ikke, at virksomhederne ikke kan aftale at lade være med aktivt at headhunte hinandens medarbejdere. Og det er jo noget helt andet end ikke at må ansætte medarbejdere, der sender en ansøgning, siger han.
I sagen mellem WM-data og NeoProcess var det springende punkt netop, hvornår der er tale om "aktiv" rekruttering. Sø- og Handelsretten mente, at NeoProcess ved blot at ansætte to medarbejdere fra WM-data havde foretaget en "aktiv rekruttering".
ITEK og de to topledere kritiserer skarpt de virksomheder, der indgår i hemmelige jobkarteller. Asger Aamund lægger således ikke fingrene imellem:
- Virksomheder må holde op med at behandle deres medarbejdere som en flok får. I Baverian Nordic kunne vi aldrig drømme om at lave aftaler, der binder medarbejderne generelt. De er jo ikke fæstebønder. Og desuden er medarbejdere, der accepterer at blive bundet, ikke de rigtige medarbejdere at ansætte, siger Asger Aamund.
Det er professor i ledelse Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus enig i.
- Jeg må tilstå, jeg er overrasket over, at de her hemmelige aftaler overhovedet findes i Danmark. De hører ikke hjemme i et normalt åbent og fair landskab af medarbejdere og ledere. Det er jo en form for avanceret stavnsbånd, siger han. Erik Bonnerup ser kun én forklaring.
- Jeg ser det som et svaghedstegn hos virksomhederne. De må lave aftalerne, fordi de selv kunne finde på at hugge andres medarbejdere, eller fordi de ikke tror på, at de kan holde på deres ansatte på andre måder, siger han.
Professor Steen Hildebrandt mener, at virksomhederne i stedet burde holde på medarbejdere ved at være en attraktiv arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig, dygtiggøre sig, uddanne sig, og hvor man viser tillid, anerkendelse og respekt.
- Og disse værdier skal danske virksomheder tilbage til, siger han.
Computerworld har uden held forsøgt at få kommentarer fra flere medlemmer i det såkaldte Nørby-udvalg, der arbejder med corporate governance og etiske retningslinjer for dansk erhvervsliv.
OriginalModTime: 14-12-2006 12:26:44