Spansk WiFi-netværk gør Danmark trådløst

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. februar 2007.


netværk Er det verdensomspændende WiFi-netværk Fon en samling af digitale rebeller, der kæmper for en bedre adgang til nettet, eller er der tale om en kommerciel virksomhed, der tjener penge på andres bekostning?

WiFi-netværket Fon er på rekordtid vokset til at danne rammen om verdens største trådløse netværk, godt hjulpet på vej af millioninvesteringer fra Google og Skype. På blot tre måneder har Fon med 1.000 hotspots overhalet TDC som Danmarks største udbyder.

Enhver, der har forsøgt at koble sig på nettet via trådløst WiFi i en mindre provinsby, ved, at det ikke er nemt. Enten findes der ikke noget trådløst netværk, eller også er det netværk, der findes, forbudt område for uvedkommende.
Det er til gengæld nemt nok at koble sig på nettet, hvis man sidder i Kastrup Lufthavn og venter på sit fly. Men så koster det penge, og alene på den baggrund ender mange vel med at kaste sig over en god bog.
Men hvad nu hvis man både kunne bruge WiFi i provinsbyen og ved gaten - gratis?
Visionen er i øjeblikket ved at blive til virkelighed, for siden WiFi-netværket Fon blev grundlagt i 2005 i Madrid, har det bredt sig til 144 lande, hvor der i alt er 140.000 medlemmer, også kaldet foneros, og over 50.000 Fon-hotspots.
- Det sjove er, at vi stort set ikke har gjort noget ud af reklamer, så det ser ud til, at vi har ramt en nerve, der har været betændt i temmelig lang tid, siger tyskeren Robert Lang, der står i spidsen for Fon i Europa.

I februar 2006 fik Fon 20 millioner dollars af en række store selskaber ført an af Google og Skype. Så noget kunne tyde på, at nogen ser penge i konceptet. Måske er det ikke så underligt, for grundlæggeren af Fon, Martin Varsavsky har tidligere stået bag flere, andre it-virksomheder, blandt andet Spaniens næststørste teleoperatør, Jazztel, og det spanske Ya.com.
Det er dog ikke bare det økonomiske aspekt, der er interessant ved Fon, men også det faktum at netværket på rekordtid er vokset til både at være den største hotspot-udbyder i verden og nu også i Danmark. Siden Fon entrerede det danske marked i november, har omkring 4.500 danskere meldt sig ind i netværket, og indtil videre er der skabt over 1.000 Fon-hotspots i Danmark.

Så skulle man måske tro, at dette bare var historien om endnu en hotspot-udbyder, der forsøger at komme ind på det voksende marked. Men Fon er bare ikke som de andre. Faktisk er foneros dem, de andre ikke vil lege med.
Netværket gør op med de hidtidige finansieringsmodeller inden for trådløse netværk, og hvis medlemsskaren fortsætter med at eksplodere, er der for første gang udsigt til, at der kan blive skabt en allestedsnærværende adgang til internettet.
- Forventningen om, at der er bredbåndsadgang alle steder, er på vej. Det vil blive den almindelige forventning - ikke mindst i Skandinavien, hvor vi i forvejen har en velfærdstænkning, siger professor Niels Ole Finnemann, der er leder af Center for Internetforskning på Aarhus Universitet.
En af grundene til, at Fon gør tingene anderledes, er, at grundlæggeren, argentineren Martin Varsavsky, tog sit udgangspunkt i en idealistisk tanke.
Han var irriteret over, at han, når han besøgte større byer i den moderne verden og åbnede sin laptop eller PDA, altid havde mindst to eller tre trådløse netværk inden for din rækkevidde. Han kunne bare ikke bruge dem, for enten var de krypterede, eller også kostede det et vanvittigt beløb at koble sig på.
Derfor fik Martin Varsavsky idéen om at skabe Fon.
- Når folk ejer og betaler for en internet­adgang derhjemme, hvorfor skulle de så ikke også have mulighed for at bruge andre folks adgange, når de ikke er hjemme? spørger han.
Konceptet bag Fon er ganske enkelt, at medlemmer via en trådløs router, som de køber hos Fon, stiller deres internetforbindelse til rådighed for andre. Som medlem har man så et login og password, som man kan bruge til at logge sig på andre netværk rundt omkring i hele verden som enten Linus, Alien eller Bill - de tre forskellige grader af medlemskaber.

Det syn på sagen finder man dog ikke hos de danske internetudbydere. En rundringning til TDC, Cybercity og Telia viser, at landets største udbydere anser det for et brud på kundekontrakten, hvis en kunde vælger at stille sin internetforbindelse til rådighed for andre.
Jesper Bjerre, markedsdirektør i TDC, mener ikke, at Fon indtil videre er et alvorligt problem for TDC, men han siger dog, at man naturligvis følger udviklingen.
- Der skal være en god balance. Vi blander os generelt ikke i, hvad folk laver, ligesom postvæsnet heller ikke åbner folks breve. Men i grove misbrugssager tror jeg, at det er i alles interesse, at vi skrider til handling i fællesskab med kunden, siger Jesper Bjerre, markedsdirektør i TDC.

Men hvad er egentlig bagmændenes plan med Fon? Er det verdensomspændende WiFi-netværk en samling af digitale rebeller, der kæmper for en bedre adgang til nettet? Eller er der tale om en kommerciel virksomhed, der tjener penge på andres bekostning?
- Fon er skam en kommerciel virksomhed med omkring 80 ansatte, men den er baseret på et idealistisk grundlag, lyder svaret fra Robert Lang, leder af Fon i Europa.
Han peger på, at Fon allerede kommunikerer med store internetudbydere rundt omkring i verden, og at man har deciderede partneraftaler med blandt andre franske Neuf Cegetel og tyske Interroute.
- De forstår, at Fon er et redskab til at få flere kunder. Der er ikke noget, der hedder gratis adgang til internettet via Fon, for du skal betale for Fon, medmindre du allerede selv ejer og betaler for en bredbåndsadgang. Jeg har oplevet en masse skepsis over for Fon fra ISP'erne rundt omkring i verden. Men de begynder faktisk at kunne lide det, når vi først får forklaret dem, hvordan Fon fungerer, lyder Robert Langs opfattelse af situationen.

Hverken TDC, Telia eller Cybercity køber dog Robert Langs argumenter. De er havnet i en ubehagelig situation, hvor de uanset hvad får problemer med Fon.
Hvis de vælger at ignorere Fons eksistens og dermed lader kunderne gøre, som de ønsker, risikerer de, at færre vil betale for en internetforbindelse, fordi naboen alligevel stiller en til rådighed.
Ifølge TDC findes der i øjeblikket omkring 700 TDC-hotspots i Danmark, så også på den front kan en virksomhed som TDC tabe penge til Fon, der allerede har over 1.000 hotspots i Danmark.
Vælger de danske internetudbydere at skride ind over for kunder, der deltager i Fon, står de også med et problem - for de opnår ikke flere penge i kassen ved at smide kunderne ud af butikken. Nok netop derfor lyder meldingen fra TDC, Telia og Cybercity også indtil videre, at man afventer situationen.

Gartners danske bredbåndsanalytiker, Peter Kjeldsen, mener dog, at selve Fon-konceptet rummer en række begrænsninger, som bør få teleselskaberne til at slå koldt vand i blodet.
- Jeg ser det ikke som noget, der går ind og ødelægger markedet for betalte forbindelser. Modellen er selvfølgelig markant anderledes, men man skal også være opmærksom på, at man for eksempel ikke har den samme mulighed for at få support, hvis der er problemer,
og selve det at have forbindelsen er jo kun den ene side af sagen - man skal også have noget indhold, siger Peter Kjeldsen.

Tele2 har som den eneste af de større danske internetudbydere valgt at tillade, at kunderne deltager i Fon, og professor Niels Ole Finnemann fra Center for Internetforskning vurderer, at de andre internetudbydere kan blive nødt til at følge trop.
- Vi har en situation i stil med den, vi har set med for eksempel Napster, hvor musikbranchen til en vis grad har måttet indstille sig på, at der er kommet et gratis kredsløb af musik, som ingen mennesker kan standse. Jeg tror, at det vil være nødvendigt for telekommunikationsbranchen at tænke i nye finansieringsmuligheder, for det er en teknologi, som er svær at styre, og kreativiteten er stor, siger Niels Ole Finnemann.
Han peger på, at de gratis Fon-hotspots ikke behøver at dræbe internetudbydernes forretninger og forklarer, at man kan sammenligne det med, at man i dag har en situation, hvor der både findes gratis musik og film på nettet - men hvor der fortsat også er masser af kommercielle virksomheder.
- Det kan sagtens tænkes, at der både vil være en række steder, hvor nettet er gratis, og hvor man samtidig betaler for et abonnement derhjemme. På mange måder har vi i dag på nettet den slags næsten uforklarlige dobbeltkredsløb, hvor gratis indhold og betalingsindhold lever side om side, selvom en normal økonomisk teori siger, at det er uladsiggørligt, siger Niels Ole Finnemann.
Også Peter Kjeld-sen fra Gartner vurderer, at Fon-konceptet har en indbygget begrænsning, som gør, at der også i fremtiden vil være brug for de traditionelle internetudbydere og de betalte forbindelser.
- Alt andet lige koster det noget at have et netværk kørende, så på den lange bane er der nødt til at være en forretningsmodel, som supporterer alle de udgifter, der er med netværket, siger han.

Faktabokse:

Tre typer medlemmer hos Fon
Man kan vælge at registrere sig som tre forskellige tre typer af medlemmer hos Fon: Linus, Bill og Alien.

En Linus har et trådløst netværk og deler dette gratis med andre. Samtidig kan en Linus så også selv koble sig på andre Fon-medlemmers netværk.

En Alien deler ikke sin egen opkobling, men kan i stedet betale for at koble sig på Fon-netværket. Det koster tre euro om dagen. Hvis en Alien kobler sig op hos en Linus, får Fon alle pengene.

En Bill ønsker at tjene penge, så et Bill-medlem får 50 procent af det beløb, som en Alien betaler for at koble sig på netværket. Resten går til Fon. Til gengæld kan en Bill så ikke selv få gratis adgang til andres netværk.

Internetudbydernes holdning
Internetudbydernes holdning til kunder, der deltager i Fon-netværket:

- Helt generelt er det vores vilkår, at de forbindelser, man køber, er individuelle eller husbestemte, og dem må man ikke dele, siger Jesper Bjerre, markedsdirektør i TDC.

- Det er helt klart ikke tilladt at dele sin forbindelse. Vi kigger i øjeblikket på det for at se, hvor udbredt det er. Og hvis vi opfatter det som et problem, så skrider vi ind, siger Rune Fick Hansen, pressechef i Telia.

- Det er problematisk for os, for som almindelig kunde i Cybercity skriver du under på nogle vilkår - blandt andet, at du ikke må dele din forbindelse. Så det er da klart noget, vi ser på, hvordan vi skal forholde os til. Kunderne skal også være opmærksomme på, at de som indehavere af IP-adressen kan straffes, hvis andre bruger forbindelsen til ulovlige formål, siger Peter Glüsing, der er pressechef i Cybercity.

- Det har vi ikke tænkt os at gribe ind over for. Folk betaler for deres abonnement, og så må det jo være deres sag, hvad de bruger forbindelsen til. Det vil vi helst ikke blande os i, så vi har ikke tænkt os at leje politimænd, og der bliver ikke noget dyneløfteri herfra, siger administrerende direktør i Tele2, Thomas Nistrup.

Blog om Fon
It-advokaten Martin von Haller Grønbæk blogger om Fon på cw.dk:

- Er det lovligt at give andre adgang til internet via et access point, som er knyttet til den ADSL-forbindelse, som man har abonnement på gennem en kommerciel Internet udbyder?
Svaret herpå er - i hvert fald på den korte bane - afgørende for, om det spanske Fon-netværk er lovligt i Danmark.
https://www.computerworld.dk/blog/it-advokaten

?Læs mere om Fon: ?http://en.fon.com/ - Fon

?http://english.martinvarsavsky.net/ ?- Martin Varsavsky blogger

?http://www.foneros.dk/ ?- Mødested for danske Foneros

billedtekst: hotspots På billedet ses antallet af Fon-hotspots i Københavns centrum. De orange prikker viser, hvor der bor registrerede fone-ros. De lysegrønne prikker viser, hvor man kan koble sig op på
et Fon-hotspot, og de mørke-grønne viser, hvor der har været aktivitet inden for den seneste time. Stjernerne betyder, at en fonero har har valgt at skjule sit navn eller sin konkrete adresse.

OriginalModTime: 01-02-2007 14:07:25




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere