Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. marts 2007.
I jobkartel-sagen tjener arbejdsgiveren mange penge på tavshed. Både ved ikke at fortælle medarbejderne om aftalerne
og ved ikke at udtale sig til pressen.
Tavshed er guld.
Det er sandt, når det gælder erhvervsledere, der har indgået hemmelige jobkartel-aftaler.
I en it-branche hvor ledere gør alt for at tiltrække og fastholde arbejdskraft, vælger nogle ledere at indgå aftaler, der binder medarbejdere, uden de ved det.
Det er smart. Altså lige indtil det bliver opdaget, for så har det den modsatte effekt.
De færreste gider nemlig arbejde for en leder, der opfatter deres arbejdskraft som virksomhedens ejendom, som ved salg af virksomheden er bundet til virksomheden akkurat som stole og borde.
Derfor er arbejdsgiverne tavse, når deres hemmelige aftaler afsløres. Enhver undskyldning for at binde sine medarbejdere afskrækker nye medarbejdere fra at søge til virksomheden.
Intet forsvar er godt nok
Enten gør arbejdsgiveren rent bord og siger undskyld og "aldrig mere". Eller også holder arbejdsgiveren mund og håber, det snart går over.
IBM's slingrekurs
Da IBM blev afsløret, valgte selskabet en mellemløsning. Det gav en hel stribe overskifter med IBM i skurkerollen. Virksomheden erklærede, at: "IBM's generelle holdning er, at vi ønsker så få klausuler som overhovedet muligt."
Man ville altså ikke fjerne dem alle.
En anden melding fra administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen lød: "Nu har vi tærsket nok langhalm på det her."
Mon medarbejderne mener det samme?
En tredje mindre heldig udmelding fra Lars Mikkelgaard-Jensen var, at han ikke vil håndhæve IBM's del af aftalerne.
Der er som bekendt to om at indgå en aftale og håndhæve den. Med mindre Lars Mikkelgaard-Jensen har informeret den anden part om, at de ikke skal håndhæve aftalen, er Lars Mikkelgaard-Jensens medarbejdere fortsat bundet.
Efter formodentlig at have fået hjælp fra professionelle kommunikationsfolk har IBM nu rettet op på strategien - nu holder virksomheden helt mund.
Tavst udvalg
IBM er ikke alene. Uviljen til at tale i denne sag er udtalt. Computerworld har gentagne gange forsøgt at få medlemmer af Nørby-udvalget i tale.
Men det udvalg, der ellers skulle gå forrest og udstikke retningslinjer for god virksomhedsledelse, ønsker heller ikke at udtale sig.
Måske er en af grundene, at der simpelthen er for meget på spil for dansk erhvervsliv.
Hvis hemmelige jobkartel- aftaler gøres ulovlige, nedskriver det med et slag værdien af danske it-virksomheder med tilsammen flere milliarder.
Grunden er, at medarbejdere pludselig vil forlange kompensation, når de bliver handlet med og forhindret i at søge andre steder hen.
Det vil medarbejderne i udlandet ikke. For de kender jo ikke til aftalerne.
Men bør danske medarbejdere overhovedet få kompensation, det vigtigste er vel, at de kender aftalerne?
Gulerod til lederne
Erhvervslederne er ikke kede af at opstille store bonus-ordninger til sig selv ved virksomhedsovertagelser.
Men i modsætning til medarbejdernes ordning, bruger man gulerod.
Typisk er der tale om et millionbeløb i bonus, hvis lederne bliver i virksomheden i et nærmere aftalt antal år efter en overtagelse. Eller en garanti for et større engangsbeløb, hvis lederen bliver fyret inden for et år.
Medarbejderne får næppe samme forhold, men slagsmålet mellem på den ene side, medarbejdere og fagforeninger og virksomhedsledere på den anden side, bliver spændende at følge.
Det er svært at sige, hvad slagsmålet ender med, men erhvervslivet må under alle omstændigheder indstille sig på, at medarbejdere i alle forhold bør behandles ordentligt og fair - noget, de danske virksomheder ellers er kendt for at være blandt verdens bedste til.
k.hansen@cw.dk
Læs mere online på:
cw.dk/tag/jobkarteller
boks:Sådan er jobkarteller skruet sammen
En jobkartelaftale indgås mellem virksomheder og pålægger virksomhederne ikke at ansætte hinandens medarbejdere. De er ofte hemmelige for medarbejderne, men ikke altid.
Klausulen kan indeholde en bestemmelse om, at der skal betales en konventionalbod, hvis en virksomhed overtræder ansættelsesforbuddet. Der er ikke nogen regler om, hvor stor en sådan bod må være.
Medarbejderne har ikke ret til kompensation, hvis klausulen hindrer dem i at få nyt arbejde efter endt ansættelse, og medarbejderne har ikke ret til at vide, hvilke virksomheder, de ikke kan søge arbejde hos.
Jobkartellerne forhindrer i nogle tilfælde alle ansættelser af hinandens medarbejdere. Andre gange forhindrer de kun "aktiv" ansættelse. En dom i Sø- og Handelsretten afgjorde den 28. juli 2006, at det var en aktiv handling at tilbyde to medarbejdere job, selvom det var medarbejderne, der i første omgang selv havde søgt jobbet. Forskellen er altså ikke helt klar.
OriginalModTime: 12-03-2007 12:03:42
