Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2007.
Mainframen har været i krise og dømt ude mange gange. IBM oplever nu et boom i efterspørgslen og satser hårdt på udvikling af software til kronjuvelen,
som vicedirektøren kalder den.
Mainframen er ikke ved at komme tilbage på markedet. Den har aldrig været væk, mener IBM.
"Mainframes vil fortsat være vores kronjuvel langt ud i fremtiden, så længe vi kan udvikle og tilpasse den til kundernes behov. Jeg kan faktisk ikke se nogen ende på mainframe-æraen," siger vicepræsident Ray Jones fra IBM's System z Software.
Han er på besøg i IBM's produkt- og kundeservicecenter i den franske by Montpellier, hvor 1.000 IBM-medarbejdere arbejder på at udvikle og integrere IBM's forretningsplaner til it-gigantens mange main-framekunder. Hans øjne stråler. Måske skyldes det det stærke solskin, der falder direkte på hans ansigt. Men mest sandsynligt er det fordi, samtalen lige nu falder på fremtidens mainframes.
Mainframeplatformen har ellers været dømt færdig i de seneste ti år. Distribuerede it-systemer med autonome maskiner bundet sammen via software og superservere fra blandt andre Sun, Unisys, HP og Dell så længe ud til at vinde slåskampen om storkunderne og for alvor presse IBM's mainframes ud på et sidespor. IBM har ellers været markedsledende siden 1964, hvor selskabet producerede sine første mainframes i System/360-serien til erhvervskunder hovedsageligt inden for den finansielle sektor, såsom banker og forsikringsselskaber. Men i 2000 ramte selskabet bunden med en markedsandel på under 20 procent for servere til en værdi på to millioner kroner eller mere.
"Vi investerede ikke nok i mainframes samtidig med, at vi undervurderede den teknologiske udvikling på markedet," siger Ray Jones om perioden, hvor krisen kradsede for Big Blue's mainframes.
En dinosaur genopstår
Men den nedadgående formkurve ser ud til at være vendt. IBM's mainframeafdeling nægtede nemlig at se konkurrenterne løbe med kundeporteføljen, der blandt andet inkluderer store banker i Kina med mere end 300 millioner konti, der skal serviceres døgnet rundt.
Under ledelse af Ray Jones førte krisen direkte til udviklingen af System z-serien, hvor en investering på 8,5 milliarder kroner alene på udviklingen af firmaets nyeste brand, System z9 fra 2005, vidner om IBM's parathed til at forsvare kronjuvelerne. Og med en årlig omsætning på i alt 73 milliarder kroner på mainframes inklusive hardware, software, vedligeholdelse og forskellige services ser det også ud til, at hele System z-satsningen har båret frugt.
IBM sidder igen som markedsførende med en markedsandel på omtrent 40 procent på et marked, der har været stabilt siden 2000.
"Moderne virksomheder stiller jo hele tiden større krav til sikkerhed, stabilitet og håndtering af enorme datamængder. Det kan vi klare med vores mainframe z9-Serie, der har en oppetid på 99,999 procent. Det er der ikke mange, der kan prale af. Derudover er mainframen måske den eneste platform, der aldrig er blevet hacket," siger Ray Jones sejrssikkert.
Men selskabet har ifølge Ray Jones endnu ikke gjort arbejdet færdigt, selv om driftssikkerhed i form af oppetid og teknologisk fleksibilitet er kernen i succesen.
"I slutningen af 1980'erne sad vi på 60 procent af markedet. Og det er en andel, vi ser frem til at generobre med z9
System," lyder det fra software-chefen, mens han sætter sig på kanten af stolen.
Spørgsmålet om, hvornår den næste mainframe vil se dagens lys, får ham dog til at læne sig tilbage igen og lægge armene over kors.
"Det kan jeg desværre ikke oplyse dig om. Det er jeg virkelig ked af," siger han afværgende.
Computerworld erfarer dog fra andre kilder i det franske udviklingscenter, at den nyeste diamant blandt kronjuvelerne er slebet til og klar til lancering i første kvartal af 2008.
Mere end 40 år på bagen
Ray Jones vil meget hellere fortælle, at det tog 5.000 IBM-udviklere tre år at udvikle System z9, der arbejder med 54 symmetriske multiprocessorer.
Den teknologi, der har banet vejen tilbage mod toppen for IBM's mainframes, bygger først og fremmest på 64-bit-styresystemet z/OS, der har fjerne rødder tilbage til 1970'erne og 1960'erne, hvilket gør softwaren bagudkompatibel.
"Nogle af databaseapplikationerne, der blev udviklet til den første mainframe, virker faktisk stadig og er i drift ude hos nogle af vores kunder efter 42 år. Da mainframen fejrede 40 års jubilæum havde jeg fornøjelsen af at møde en af udviklerne bag applikationerne," smiler Ray Jones, der selv har været tilknyttet IBM i 22 år, heraf de seneste 12 år som vicepræsident. På software- og middlewareområdet har IBM dog skiftet radikalt ud sammenlignet med selskabets mainframes fra årtusindeskiftet, hvor salget lå langt fra tidligere fede tider.
"Operativsystemet er nyt og det samme er applikationerne. Men den største udfordring har været at få os fra et
proprietært og lukket system frem til et system, der i en meget høj grad er kompatibelt med åbne industristandarder," forklarer Ray Jones som forudsætningen for at producere software til dagens marked.
Han fremhæver også z9'erens hardware, hvor op til flere hundrede højt specialiserede mikroprocessorer spiller sammen om at sørge for sikkerheden og sikre input og output til de op mod en milliard transaktioner, som z9 kan håndtere dagligt.
Derudover har firmaet indført et ekstra elektronisk kredsløb, der i tilfælde af svigt på hovedkredsløbet kan træde til.
"Ved en fejl på kredsløbet fungerer det andet kredsløb faktisk som at foretage en hjernetransplantation, mens patienten tænker. Og uden at vedkommende mister én eneste tanke," forklarer Ray Jones.
På en større skala bliver der også taget backup på data via flere netværksforbundne mainframes, der spejler hinanden. Den konfiguration vil altid sikre en høj rate af datatilgængelighed i tilfælde af strømsvigt, kabeluheld eller andre former for angreb på den specifikke hardware.
Mainframes kun for de store
Ray Jones erkender dog med et skævt smil, at mainframes ikke er den optimale it-løsning for alle selskaber. Det er hovedsageligt store firmaer, som får udbytte af en centralt placeret maskine, der med et utal af softwareapplikationer via nettet både kan servicere sine tynde klienter og samtidig håndtere store datatransaktioner udefra.
For løsningen er dyr i anskaffelse af hardware samt i forhold til de årlige vedligeholdelses- og licensomkostninger. Og omkostningerne skal holdes op imod behovet for at håndtere forskelligartede arbejdsopgaver, levering af en sikker service døgnet rundt, samt hvor meget det enkelte firma kan opnå ved blandt andet mandskabsbesparelser.
"En mainframe giver ikke særlig megen mening, når man skal håndtere få applikationer med en begrænset datamængde. Men mainframes er vejen frem, når data, processer og arbejdsbyrder stiger. Derfor er det mellemstore eller store selskaber, der får mest udbytte af mainframes," forklarer Ray Jones.
I den henseende vurderer analysehuset Francis Group, at en virksomhed med 100 distribuerede servere er moden til at overveje muligheden for at migrere sin it til en mainframe-løsning.
SOA baner vejen
Ray Jones understreger, at IBM i fremtiden ikke vil begå den samme fejl med at undervurdere teknologien og markedets efterspørgsel efter solide it-løsninger, som det skete for syv år siden.
"De nye udfordringer er derfor at slå mainframeparaplyen endnu mere ud, så vi ikke kun dækker de teknologiske udfordringer, men også tager hånd om stigende kompleksitet i kundernes behov," siger han.
Og her fremhæver han især serviceorienteret arkitektur (SOA) som en tendens, der tegner lyst for mainframes fremtid.
SOA er et arkitekturprincip, der går ud på, at løst koblede systemer kan integreres på en samlet platform på tværs af systemernes egne teknologiske platforme.
En af de helt store fordele er genbrug af data, der giver en højere grad af fleksibilitet.
"Hvordan vi genbruger data mest effektivt er jo generelt et problem for alle it-firmaer. Og vi fokuserer derfor via SOA på, hvordan vi kan løse den problemstilling," fortæller Ray Jones.
Arbejder mod fordomme
Han fortæller, at IBM har konkrete mainframeplaner de næste par år. Derefter ser billedet noget mere tåget ud.
"Vi har allerede udviklet og planlagt en del software til vores mainframes de næste fem år, og vi har blandt andet simuleret en mainframe med 128 symmetriske multiprocessorer. Men teknologiudviklingen sker hurtigt, og at planlægge længere end fem år virker forkert. I praksis kan jeg dog ikke se nogen forhindringer i selve it-arkitekturen eller designet, der skulle kunne bremse mainframeplatformen de næste mange år," siger Ray Jones.
Inden IBM når så langt, er der dog stadig en masse seje fordomme og brugervenlige løsninger, som selskabet skal have has på, før det kan realisere sine fremtidige mainframesatsninger.
"Mange tænker eksempelvis på mainframeterminalerne med grønne baggrunde og gule bogstaver.
Lige nu arbejder vi derfor på op mod 15 forskellige brugergrænseflader, så både analytikeren, designeren og udvikleren har en mere brugervenlig skærm at kigge på," afslutter Ray Jones.
Han rejser sig fra den varme sol, stol og interviewet. Med et fast håndtryk til farvel forsvinder han ned ad korridoren.
OriginalModTime: 10-05-2007 14:06:24
