Artikel top billede

Foto: Onfone

Onfone med underskud trods Lars Bom-succes

Kunderne strømmer til Onfone, men alligevel kører selskabet med røde tal.

Strisseren fra Samsø, Lars Bom, har siden august tegnet mobilselskabet Onfone udadtil igennem en række reklamer.

Og i den periode har Onfone skovlet kunder ind. Senest kom 22.000 nye kunder ind i butikken i december.

Trods de mange nye kunder kører Onfone med underskud.

"Vi tjener penge, hvis vi stopper vores markedsføring i dag, så det er et spørgsmål om, hvor meget vi træder på speederen. Det er en rar situation, hvorimod det ville være skidt, hvis vi stadig tabte penge, når vi stoppede markedsføringen," siger administrerende direktør og medejer, Morten Strunge.

Onfone har netop offentliggjort sit regnskab for 2009/10, og det viste et underskud på 15 millioner kroner. Men det er helt efter planen, og ifølge Morten Strunge bakker aktionærerne op om selskabets ekspansive strategi.

Det er netop den ekspansive strategi, der koster på bundlinjen netop nu.

"Vi afskriver alle vores markedsføringsomkostninger i den måned, hvor vi afholder dem. Andre teleselskaber afskriver det over flere år, mens vi afskriver det fuldt ud første måned. Det gør selvfølgelig, at det ikke pynter på resultatet, men det er mere retvisende," forklarer Morten Strunge.

Regnskabet for 2009/10 blev afleveret for sent til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

"Vi har kørt et internt kvalitetstjek, som har gjort, at det blev forsinket en uges tid. Men vi har hele tiden haft kontrol over det og haft det underskrevet," fortæller Morten Strunge.

Fortsat underskud

Det indeværende regnskabsår, der strækker sig fra 1. juli til 30. juni, vil også byde på underskud.

"Underskuddet i det indeværende regnskabsår vil være et udtryk for, at vi gav den gas med markedsføring i den første del af regnskabsåret," siger han, men tilføjer:

"Vi kommer til at tjene penge på bundlinjen fra april eller maj inklusive markedsføringen."

Onfone har omkring 125.000 kunder, og omsætningen er næsten 250 millioner kroner, fortæller Morten Strunge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere