Apple kæmper - men MacBook fryser stadig

En software-opdatering ser ikke ud til at have tilfredsstillet de mange utilfredse Macbook Pro-brugere, der oplever, at deres spritnye maskiner fryser.

Artikel top billede

Det nærmest vælter ind med utilfredse ejere af de nye MacBook Pro'er i Apples support-forum og på andre Mac-sider på nettet.

Som Business Center skrev i går, fryser de ellers grafik-veludrustede maskiner, når brugerne redigerer video eller spiller spil.

Apple udsendte i går en softwareopdatering, Mac OS X 10.6.7, som der var rygter om ville løse problemerne.

At dømme ud fra de forskellige debat-tråde i Apples support-forum er det dog ikke tilfældet.

"Jeg havde desperat håbet, at 10.6.7-opdateringen ville løse problemet, men det virker det ikke til at den har," skriver en bruger i tråden MacBook Pro 2011 17" hard freeze.

Det virker!!! Og dog...

Den debattråd er nu nået til side 68 og har flere end 1.000 indlæg. En del af de nyeste indlæg er fra brugere, der har testet deres maskiner med softwareopdateringen.

"Jeg har lige haft en 'hard freeze' på min uge-gamle standardudgave af 17", opdateret til 10.6.7. Jeg kunne ikke flytte curseren, og uret i menubaren (der viser tiden i sekunder) stoppede med at opdatere, selvom displayet ellers så normalt ud," lyder en brugers erfaring.

En anden bruger beskriver, hvordan han i første omgang troede, at opdateringen havde løst problemet, for så i næste øjeblik igen at opleve, at maskinen frøs.

"Så med al respekt for dem af jer, der mener at opdateringen har løst alle problemerne, vær opmærksom på, at I fortsat kan opleve ustabilitet."

Den oplevelse har en tredje bruger også haft.

"Jeg opgraderede til 10.6.7 denne morgen, og alting var godt - ingen crash. Jeg brugte AMD GPU'en hele dagen, og den styrede min eksterne skærm helt fint. Lige indtil klokken blev 17. Så fortsatte hard freeze-oplevelsen ..."

AMD-grafikkort kan være problemet

Apple frigav de nyeste versioner af MacBook Pro i februar måned.

Maskinerne anvender de nye i5- og i7-processorer fra Intel og har også de mest moderne grafik-processorer, så det er næppe hardwaremæssige begrænsninger, der er skyld i problemerne.

At dømme ud fra debatten på nettet er det først og fremmest 17-tommer-modellen, den er gal med.

Den anvender en AMD Radeon HD 6750M-grafikprocessor med 1 GB GDDR5-hukommelse.
13-tommer modellen, som der ikke ser ud til at være problemer med, har Intel HD Graphics 3000 med 384 MB DDR3 SDRAM som grafik-løsning.

Endnu er der dog ingen forlydender om, at problemet skulle være hardwarerelateret, så de uheldige MacBook Pro-ejere kan fortsat sætte deres lid til en softwareopdatering.

Læs også:

Brugere raser: Vores spritnye MacBook fryser

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S