Boganmeldelse: Sådan bliver din virksomhed en succes på nettet

<b>Anmeldelse:</b> Selv om nettet er blevet en naturlig del af vores hverdag, så er det langt fra alle virksomheder, der har fattet at bruge nettet intelligent. ComON bringer her en anmeldelse af en af de første danske bøger på området.

Endelig er der skrevet en bog af en dansker, der beskriver den udvikling, onlinemediet er nået til. Kirsten Dinesens bog "Forbrugeren i førersædet" sætter fokus på den online platform, vi alle bevæger os i og bruger dagligt.

Bogen med undertitlen "Kommunikation og ledelse efter web 2.0 i the pull society" giver en indføring i, hvad der rent faktisk sker på internettet, med udgangspunkt i faktiske cases- Det gør det praktisk og man kan hermed bruge bogen til noget konkret og ikke blot til inspiration.

Vi kender det fra os selv. Vi forbrugere gider ikke længere tækkes med at blive bombarderet af reklamer. Nej, vi kræver at bestemme selv - og vi har muligheden for det på nettet, og vi udnytter den allerede, også du og jeg! Således befinder vi os nu i et "Pull Society" dvs. det ikke længere er virksomhederne der styrer, hvad forbrugerne vil have, men forbrugerne der kræver, hvad de vil have.

Opgaven er ikke længere at pushe reklamer ud til forbrugerne, men tværtimod sikre at være repræsenteret der, hvor forbrugeren engagerer sig, ønsker og køber det, de vil have. I øvrigt et scenarium som også gælder Business To Business.

Det er forbrugeren, der har fået magten over virksomhederne og ikke omvendt, som det hidtil har været. Og det er netop det Kirsten Dinesen lægger op til: at forholde sig til det faktum og reagere på det.

»Der er ingen tvivl om, at den første virksomhed inden for en branche, der gennemfører en stærk dialogløsning, får en konkurrencefordel på grund af det simple faktum, at den vil være først til at høste de forbrugere, der vil i dialog« - sidste afsnit s. 125.

Onlinemarketing har aldrig været lettere og sværere. Det er dem som engagerer sig og dygtiggør sig konstant, der vil "eje" internettet.

Ej internettet

Bogen taler om både de strategiske udfordringer - de store bevingede ord - men giver også konkrete og simple operationelle opskrifter til, hvordan man både kommer i gang og kommer videre med sin onlinestrategi.

Den vigtigste detalje, efter vores mening, er, at bogen arbejder med det faktum, at internetmediet er et gennemsigtigt medie, hvor alt kan spores, og at der opfordres til at gøre det.

Det er et faktum, at man kan måle sin onlinemarketing og resultatet heraf helt ned til den enkelte krone. Og det er dog desværre meget forbavsende, hvor få virksomheder som rent faktisk gør det, små som store virksomheder.
Bogen er en udmærket introduktion til, hvordan man skal arbejde med sin online platform.

Bogen er på ingen måde biblen for personer med en indgående indsigt i den digitale fremtid, men en udmærket introduktion til, hvordan man skal arbejde strategisk med sin online platform.

Vi anbefaler bogen til dem som vil og skal have fingeren på pulsen, dvs. marketing-, PR- og kommunikationsledere på alle niveauer og alle jer som har en tilknytning til onlinemediet og IKKE ønsker at blive tabt bag en vogn og stå om nogle få år og sige: Hov, hvad skete der lige her, og hvorfor var vi ikke med?


___



Anmeldelsen er skrevet af stifterne af STANDOUTMEDIA, Stefan Avivson og Jacob Laurvigen.
STANDOUTMEDIA arbejder med online strategi og online marketing igennem at inspirere, uddanne, facilitere og supportere virksomheder til en bedre udnyttelse af online mediet.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger chef for Lokal It - Region Øst

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    AI Systemarkitekt til opbygning af Forsvarets nye IT-platform

    Midtjylland

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Sikkerhed | Aarhus C

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    22. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S