Teknologi er også kunst

Verdens største elektroniske kunstfestival udforsker teknologiens grænser i østrigske Linz.

Artikel top billede

Der var dømt computerkunst i lange baner på weekendens Ars Electronica Festival i den gamle østrigske industriby Linz, som har gennemgået lidt af en forvandling i de senere år. Linz har satset benhårdt på kultur og kunst og blev i 2009 udråbt som europæisk kulturhovedstad. Det skyldes blandt andet, at Linz gennem de sidste 24 år har været vært for verdens største festival for mediekunst, Ars Electronica Festival. Den samler tusindvis af kunstnere, forskere og mediefolk og sætter hvert år fokus på et nyt tema i vores foranderlige elektroniske verden.

I år var det klimakatastrofen, overvågnings-samfundet og den globale finanskrise, der var sat på plakaten under overskriften ”Repair – ready to pull the lifeline” (den mere sigende tyske original-overskrift lyder ”Sind wir noch zu retten”).

Kunst i tobakfabrikken

Ars Electronica Festival var i år flyttet ind på den gamle tobakfabrik i Linz, hvor produktionen af cigaretter først stoppede sidste år. Et stort tab af arbejdspladser for byen, men samtidig en mulighed for at udnytte et nyt stort areal til udstillinger og foredrag. I de gamle fabrikshaller var der mulighed for at opleve alt fra videokunst til elektronisk musik og interaktive kunstværker, og der blev afholdt panel-diskussioner om aktuelle emner som sociale netværk, privacy og open source.

Festivalens arrangører havde ikke gjort meget for at gøre det lettere at finde rundt i den labyrintiske bygning, og det var måske med vilje. For en del af hele konceptet er jo, at man skal konfronteres med det uventede og udfordres i sin vante tankegang.

Det må siges at være lykkes, når gæsterne famlede rundt i halvmørke udstillingsrum, hvor grænsen mellem kunst og brugsgenstande viste sig at være ganske flydende. Som alle festivalens sofaer og borde, der var fremstillet af genbrugspap helt i tråd med årets tema. Bevæbnet med en mobil enhed kunne man begive sig på jagt efter ”elektromagnetiske bølger” i hallerne eller selv afprøve mange af de interaktive installationer, som f.eks. en medievæg med bittesmå vinduer.

Tredimensionel skærm på iPhone

De mange japanske kunstnere på festivalen havde fået deres egen etage i en af fabriksbygningerne og fyldte den ud med mediekunst som Hiroshi Ishiguros nye robot Telenoid. Den japanske forsker og kunstner – i et interview med ComON hævder han, at det er én og samme ting – er en fast gæst på festivalen med sine provokerende opfindelser, der udforsker grænsen mellem menneske og maskine. Men det var selvfølgelig Hondas Asimo-robot, som løb med den største opmærksomhed i år. Honda blev vist i det permanente Ars Electronica Center, et futuristisk kunstmuseum ved Donau-floden. Her er der året rundt mulighed for at opleve udstillinger med computer- og mediekunst.

To japanske forskere satte den aktuelle 3D-bølge med deres kunsteksperiment, som bestod af en ganske almindelig iPhone med et særligt tredelt spejl monteret på toppen. Resultatet var en forbløffende 3D-effekt, når man betragtede telefonens display fra den rigtige vinkel – og dét vel at mærke med noget så lavteknologisk som et simpelt spejl på telefonen.

Et andet sted i den gamle tobakfabrik kunne man slå sig ned i en slags internet-cafe, kaldet Tele Internet, hvor der var mulighed for at afprøve 3D-printere og forsøge sig med hjemmebygget elektronik i det såkaldte Metalab. Det lignede mest af alt et stort og rodet opfinder-værksted, og det er måske også det største problem for festivalen, som ikke rigtig har formået at blive folkeeje. Men publikum strømmede dog ind lørdag, hvor der var fri entre.

Pris til bedste kunst

En vigtig del af kunstfestivalen er den årlige kulturpris Prix Ars Electronica, der uddeles inden for kategorier som interaktiv kunst, computeranimation og musik. Vinderen i hver af de seks kategorier modtager Den Gyldne Nica og en kontant præmie på 10.000 euro. I år gik prisen som bedste digitale community til den legendariske tyske Chaos Computer Club, mens prisen for bedste film gik til den forunderlige Nuit Blanche. The Eyewriter fik prisen for bedste interaktive kunst, mens den kontroversielle kunstner Stelarc blev belønnet for sit seneste syrede påfund med at operere et øre fast på sin arm.

Og det var selvfølgelig Asimo, som fik lov til at overrække den gyldne trofæ – og han virkede da også næsten mere livagtig end flere af de østrigske værter.

Lørdag aften rykkede festen ned til Donau-flodens bredder, hvor omkring 70.000 mennesker – mere end en tredjedel af byens befolkning – var mødt op for at overvære et open-air teaterstykke med musik, dans og dramatiske kulisser. En lokal kunstgruppe havde konstrueret et futuristisk scenarie – et underjordisk magnettog, som forbinder Europas storbyer med 1000 km/t – med de tre hovedpersoner Alice, Bob og Eve. Allerede her ringer klokkerne sikkert for mange computerkyndige, for de tre navne bliver typisk brugt som pladsholdere inden for kryptering og fysik.

Mange flere informationer om festivalen, dens udstillinger og kunstnere findes på den officielle Ars Electronica hjemmeside.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Strategiske planlæggere til program Digital og Operativ Transformation

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-Supporter til Flyvestation Karup

Midtjylland

BEC

Implementation Consultant

Region Sjælland

Netcompany A/S

Erfaren databasespecialist

Københavnsområdet

Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Sikkerhed | København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

20. januar 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S