Intel overrasker med ny Pentium 4

Chipfirmaet har overraskende lanceret en ny Pentium 4 med 3,8 GHz, som først skulle være sendt på gaden til næste år.

Den nye Pentium 4 med 3,8 GHz er den hidtil hurtigste desktop-processor fra Intel - og pc-brugerne skal ikke forvente, at det bliver muligt at købe en hurtigere processor lige med det samme. For Intel har aflyst gigahertz-kapløbet og meddelt, at man fremover vil fokusere på at øge processorens reelle ydelse med større cache-hukommelse og flere regnekerner i samme enhed.

Intel fortalte i sidste måned af 3,8 GHz udgaven af Pentium 4 ville blive frigivet i begyndelsen af 2005, men nu er processoren overraskende allerede blevet sendt på markedet.

Modellen har fået processernummer 570J, hvor J'et henviser til en ny funktion, Execute-Disable-Bit, der sammen med Microsofts Service Pack 2 til Windows XP skal beskytte mod nogle former for skadelig kode.

Producenten sælger også en version af processoren uden Execute-Disable-Bit, fordi den nye funktion angiveligt kan give problemer med nogle programmer.

Processoren har en Thermal Design Power på 115 watt og producerer dermed omtrent lige så meget varme som den hidtidige topmodel 560 med 3,6 GHz. Prisen for den nye model er 637 dollar i store styktal.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S