Linux lokker it-chefer

Nordens største open source-konference sprænger rammerne i år med flere besøgende og udstillere end nogensinde før. Virksomheder og myndigheder er for alvor begyndt at tage open source seriøst. Det skriver IT-avisen ComON, der er på gaden torsdag.

Interessen for open source har aldrig været større. Det kan mærkes hos arrangørerne af Nordens største Linux-konference, som er flyttet fra forskerparken Symbion til større lokaler på Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen i København.

Med 2.400 solgte billetter til de to konference-dage den 4. og 5. marts er LinuxForum på forhånd sikret endnu et rekordår. I forhold til konferencens første år er deltagerantallet næsten femdoblet, mens antallet af udstillere siden starten er steget fra fem til 24. It-cheferne har fået deres egen dag - business-dagen - som blandt andet byder på indlæg om de juridiske problemstillinger i forbindelse med open source-software og erfaringer med Linux i større virksomheder.

Desktoppen er det næste skridt
Foreningen Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG), som er med til at arrangere konferencen, glæder sig over den stigende interesse for open source. Linux har allerede gjort sit indtog i serverrummet hos mange virksomheder, og det næste skridt bliver pc'en på skrivebordet.

»Især på serverområdet er der klare driftsmæssige og økonomiske fordele ved de frie styresystemer Linux og FreeBSD, som skalerer rigtig godt med belastningen. På desktoppen kommer det næste slag,« forudsiger Peter Toft fra SSLUG.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik bruges open source-software hos en tredjedel af de offentlige myndigheder. Udbredelsen er størst i staten og i amterne, hvor omtrent hver anden myndighed bruger open source.

»Vi ser en klar tendens til, at der er ved at være en seriøs interesse for open source og åbne standarder hos virksomheder og myndigheder. Det forholdsvis lille pilotforsøg med OpenOffice som Videnskabsministeriet gennemførte sidste år var overraskende positivt overfor open source, og det har haft stor signalværdi i den offentlige sektor,« siger Morten Kjærsgaard fra Foreningen af Open Source Leverandører i Danmark.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest