Offentlige udbud fyldt med fejl

Det kan godt betale sig at klage over offentlige udbud. To ud af tre klagere får ret, fordi udbudene ofte er gennemført med fejl.

Klagenævnet for Udbud giver to ud af tre klagere medhold i, at en offentlig udbudsforretning er gennemført på en fejlagtig måde. Det viser en analyse, som Erhvervsbladet har gennemført. Men i interesseorganisationen HTS mener man, at de mange fejl kun er toppen af isbjerget. Kun fordi leverandørerne er meget tilbageholdende med at klage, kommer de mange fejl ikke for dagen.

Ifølge Erhvervsbladets analyse var der fejl i fem ud af de seks sager, som Klagenævnet har set på i år. Ud af sidste års 32 klagesager var der fejl i de 22, mens der året før var fejl i 24 ud af 29 sager.

Fejlene består typisk i forkert og mangelfuldt udbudsmateriale, usaglig vurdering af tilbud eller forskelsbehandling af tilbudsgivere.

Chefkonsulent Henrik Friis fra HTS siger til Erhvervsbladet, at de officielle klagesager kun er toppen af isbjerget, fordi virksomhederne er meget tilbageholdende med at klage over fejl. Klageprocessen er nemlig dyr og besværligt, mener han.

Ifølge onlinemagasinet CRNs oplysninger var der sidste år kun en enkelt klagesag på it-området. Det var til gengæld en stor, principiel sag, som en lille forhandler i Køge havde anlagt mod SKI tilbage i 1999. Sagen måtte ned og vende i EU-Kommissionen, men til gengæld fik forhandleren i store træk ret i, at der var begået fejl i sagen.

I år skal Klagenævnet for Udbud blandt andet behandle den prekære Fujitsu Siemens-sag. Fujitsu Siemens indgav klagen efter at være blevet diskvalificeret fra Finansministeriets vigtige pc-aftaler fordi en notebook var to millimeter for tyk.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network