Mange danske virksomheder er blevet offer for internationale domænetyve, som udvikler stadig mere snedige metoder til at kapre internet-adresser. En del af ansvaret ligger hos de enkelte virksomheder selv, som ofte mangler klarhed over, hvilke domæner der er registreret, mener domæne-firmaet Speednames.
»Det er et klassisk eksempel på snyd i cyberspace, at domænepirater registrerer internetadresser, der minder om kendte virksomheder eller deres produkter. Ved at komme domænepiraterne i forkøbet på de mest åbenlyse ikke-registrerede domæner, kan virksomhederne spare sig selv for mange problemer,« siger adm. direktør Mogens Nielsen fra Speednames Business.
Speednames har udviklet et domæneværktøj, Registrar Lock, der fastfryser ejerskabet af et domæne indtil der er foretaget et sikkerhedstjek hos den pågældende ejer. Det skulle ifølge firmaet være en effektiv metode til at sikre sine online-rettigheder.
Det anbefales desuden, at den enkelte virksomheder bør fastlægge en strategi for sine nuværende og fremtidige domæner.
»I dag skal en domænestrategi være en del af de øvrige forretningsstrategier. Virksomhedsledere bør spørge sig selv, hvilke produkter, kampagner og datterselskaber de forventer at skulle knytte et domæne til i løbet af de næste to til tre år - og så registrere dem, inden det bliver for sent,« siger Mogens Nielsen.
Når man registrerer et domæne skal man oplyse navnet på ejeren, administratoren, en teknisk kontaktperson og faktureringsadressen. Men mange virksomheder glemmer at opdatere oplysningerne, og det kan f.eks. føre til, at en tidligere medarbejder står anført som kontaktperson.
»Når man tænker på, hvor meget virksomheder normalt værner om deres varemærker, så kan man undre sig over, at det i flere tilfælde er reklamebureauer eller tidligere medarbejdere, der står som kontaktperson for virksomhedernes domæner. Dermed har virksomhederne juridisk set ikke det fulde ejerskab over deres egne domæner,« siger Mogens Nielsen.
