TDC-fiber skal reguleres

Samtlige nettyper skal tvangsåbnes.

Artikel top billede

(OPDATERET 16:14) Sidste år besluttede It og Telestyrelsen, at TDCs kabeltv-net skal åbnes for selskabets konkurrenter på samme måde som kobbernettet er det.

Nu har styrelsen taget endnu en beslutning om indgreb, der kan tøjle gigantens markedsdominans.

TDCs fibernet, som blev gevaldigt større med TDCs overtagelse af DONGs fibetnetværk i Hovedstadsområdet, skal fremover reguleres.

TDC har siden overtagelsen af DONG-nettet tilladt andre internet- og indholdsudbydere at leje sig ind på nettet, som således kan siges at være åbent allerede i dag. Men åbnenheden skal fremover styres og reguleres af myndighederne, og ikke af TDC selv.

Ifølge det udkast til en afgørelse, som It og Telestyrelsen har meldt ud om i dag, skal
det sikres, at ”TDC’s konkurrenter kan få adgang til at levere bredbånd via TDC’s fibernet på rimelige og forudsigelige vilkår”.

Årsagen til indgrebet er ifølge pressemeddelelsen TDC’s køb af DONG Energys fibernet i 2009.

”Vi er glade for, at TDC har valgt at holde sit nye fibernet åbent, men uagtet det er det nødvendigt at få fibernettet ind i de samme regulatoriske rammer som kobbernettet. Det vil give forudsigelighed og gennemsigtighed for både TDC og selskabets kunder. Reguleringen skal give gode muligheder for, at andre udbydere kan konkurrere på lige vilkår med TDC. Det kan de kun ved at have adgang til de samme net og samme betingelser, som TDC har,” siger vicedirektør i IT- og Telestyrelsen Finn Petersen.

Den 22. december 2009 traf IT- og Telestyrelsen afgørelse om, at andre selskaber skal have adgang til, på regulerede vilkår, at bruge TDC’s kobber og kabel-tv net til at levere bredbånd på. Kort før denne afgørelse opkøbte TDC DONG Energys fibernet, og har nu mulighed for at levere bredbånd via kobber-, kabel-tv-og fibernet.

Telebranchen har frem til den 16. august 2010 mulighed for at kommentere på styrelsens udkast til afgørelse. Styrelsen vil herefter træffe endelig afgørelse på markedet.

(Opdatering:) Kim Frimer, der er bestyrelsesformand for elselskabernes fælles fiberfirma, Waoo, siger til ComON, at selskabet har klaget over TDCs handelsbetingelser på det tidligere DONGs fibernet.

”Det er jo nemt nok at sige, man har et åbent net, men hvis priserne så er helt ude i hampen, nytter det jo ikke noget. Vi synes derfor at det er fair nok, at Telestyrelsen nu går ind og regulerer,” lyder det fra fiberformanden.

(Opdatering 16:14) Eva Berneke, der er TDCs koncernstrategichef, siger til ComON, at TDC hele tiden har kalkuleret med, at der ville komme et indgreb, hvor Telestyrelsen gik ind og regulerede fibernettet.

Hun mener, at kritikken fra Waoo om den begrænsede adgang til TDCs åbne net lyder hul, eftersom teleselskaberne selv holder deres fibernet lukket – et forhold, som telemyndighederne ifølge Eva Berneke sandsynligvis vil begyndte at kigge på i nær fremtid.

Adspurgt om TDC selv har klaget til Telestyrelsen over elselskabernes lukning af deres fibernet, svarer TDCs koncernstrategichef:
”Ikke endnu”.
 

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse