De nye chipbaserede pas som Danmark og andre EU-lande snart vil indføre skal styrke sikkerheden mod forfalskning og misbrug. Men kritikere mener, at der er øget risiko for identitetstyveri ved den chip-løsning man har valgt. Det skriver Teknologirådet i sit seneste nyhedsbrev til Folketinget.
EU-passene skal indeholde to biometriske kendetegn - et digitalt ansigtsfoto og et digitalt fingeraftryk af ejeren. Teknologien er indført efter pres fra USA, som kræver at alle nye pas skal indeholde biometri senest den 26. oktober 2005, hvis man ønsker at rejse ind i landet uden visum.
Ifølge politiet er der ingen planer om at opbygge en central database, men afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder er sikker på, at den centrale registrering vil komme.
»I EU reguleringen står der faktisk, at man på længere sigt kan arbejde med oprettelsen af et sådant register. Det er godt nok understreget at der ikke må ligge personoplysninger. Men man har åbnet for at et register bliver en reel mulighed og man kan sige; det giver ikke mening at have et register med en masse fingeraftryk, hvis man ikke må køre det sammen med et kriminalregister,« siger hun til Teknologirådets nyhedsbrev.
Samtidig vækker det bekymring, at data skal opbevares uden kryptering på en rfid-chip, der kan aflæses med radiobølger over afstande på op til 20 meter.
Den danske privacy-ekspert Stephan Engberg mener at man kan risikere en situation, hvor det er umuligt at skelne mellem passets ejer og en person, der uretmæssigt har skaffet sig adgang til chippens indhold.
»Udover den kriminelle handling, så kan de uskyldige ofre for identitetstyveri komme i en helt umulig situation, hvor de reelt står med omvendt bevisbyrde. Aktuelt bevæger vi os mod såkaldt permanent identitetstab, hvor ofrene negativ-listes på basis af biometri og udelukkes fra normalt liv,« skriver Stephan Engberg i et brev til Folketingets retsudvalg.
Kritikere stiller samtidig spørgsmålstegn ved anti-terror-effekten. Vicerigspolitichef Peter Carpentier vil ikke kommentere teknologiens konsekvenser for kampen mod terror.
»Men der er jo ikke tvivl om at tilføjelse af biometriske data i pas er et yderligere sikkerhedselement, som gør det væsentligt sværere at forfalske pas. Men præcis hvor stor effekt det har, er der ingen, der kan sige noget om,« siger Peter Carpentier til nyhedsbrevet.
Et EU-udvalg skal fastsætte de tekniske krav til chippen i de nye biometriske pas, hvorefter de europæiske datatilsyn har 18 måneder til at komme med indvendinger.
