Ny spiller på outsourcing-markedet

Tele2 samler UNI2's og X-Source's aktiviteter i Danmark under navnet UNI2. Målet er at skabe en ny, stærk spiller på det danske outsourcingmarked, som kombinerer UNI2's erfaring med internet, hosting og sikkerhed med X-Source's tilbud inden for IT-drift, pc-service.

Tele2 har underskrevet en hensigtserklæring om, at X-Source's IT-tjenester fremover skal sælges via det ligeledes Tele2-ejede, UNI2. Det strategiske samarbejde medfører, at UNI2 fremover bliver en komplet facility management leverandør, som kan levere alt fra internethosting til drift af it-arbejdspladser, oplyses det.

X-Source, der bl.a. har kontorer i Stockholm, London, Baltikum og Luxembourg, tilbyder en bred vifte af IT-services, hvor outsourcing af it-drift, pc-support, hosting, sikkerhed og facility management-tjenester er de vigtigste.

I modsætning til mange andre outsourcing-udbydere fokuserer X-Source ikke på bestemte brancher, oplyses det. X-Source mener nemlig, at alle virksomheder, små som store - og uanset branche - kan få besparelser og øget kompetence ved at lægge sin IT-drift ud af huset.

»Ved at lægge UNI2's velkendte services inden for internet-hosting og sikkerhed sammen med X-Source får virksomheden en flyvende start på det danske marked. UNI2 er en kapacitet og en institution på sit felt, og sammen bliver de to virksomheder til en markant full-service-leverandør af IT-tjenester til danske kunder,« siger administrerende direktør i Tele2 Niclas Palmstierna.

Administrerende direktør for den nye organisation i Danmark bliver den 39-årige Daniel Elfort, der senest har arbejdet som account director hos den paneuropæiske hosting-specialist estructure.net. Inden da har han haft ledende stillinger hos bl.a. BroadVision Danmark og Norge, Computer Associates og AST Computer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere