Bjørn Standhart, senior konsulent ved Siemens IT Solutions and Services, mener ikke, der er nogen grund til at frygte brugen af fingeraftryk i lufthavne, som man allerede gør det i Aalborg Lufthavn.
Han afviser fuldstændigt, at der skulle være tale om overvågning, da der ikke lagres data centralt. Ved en fingeraftryklæsning læses der kun data, der sikrer, at det er den samme person, som checker ind, boarder og går ombord i flyet. Når flyet letter er data om personen allerede slettet.
»Der gemmes ikke noget om personen. End ikke selve fingeraftrykket gemmes, men derimod kun en checksum, som bruges til at bekræfte, at der er tale om den samme person igennem hele processen,« siger han med henvisning til, at der ikke gemmes navne eller andre informationer centralt, hvilket han i øvrigt selv mener er problematisk.
For selv om Bjørn Standhart varmt anbefaler brugen af biometri, så hæfter han så også ved, hvordan det kan misbruges.
»Der er ingen grund til at frygte biometri, men det kan være problematisk, hvis man hæfter informationer om folk op på det,« siger han. Dermed peger han på, at det ikke så meget er selve teknologien, som den måde vi vælger at bruge den på, der kan være problemer i, hvilket gør meget af problematikken til et politisk spørgsmål.
Biometrien er til gengæld meget præcis.
»Vi taler om promiller, ikke procenter,« siger Bjørn Standhart om nøjagtigheden af biometri, men peger også på nogle svage punkter. For eksempel kan en mangeårig murer måske ikke bruge fingeraftryklæsning, fordi hans fingeraftryk ganske enkelt er slidt væk af års arbejde.
Indenfor medicinering ser han dog også muligheder, da lægen kan udskrive recept, som apotekeren bagefter kan bekræfte havner ved den rigtige person stort set uden chance for fejl. Men det kan også undgå mere generelle problemer, fordi patientens kan bære sin historik rundt med sig på et kort, og lægen derfor kan se, at patienten ikke skal have en bestemt slags medicin, fordi den har bivirkninger i forhold til en anden medicin, som patienten bruger.
»Det er et problem at identificere en person entydigt, men biometri er faktisk en af måderne, vi kan gøre det på,« siger Bjørn Standhart.
Han anbefaler biometriske metoder som læsning af fingeraftryk, øjeskanning, eller skanning af ansigtets kontour. Aflæsning af kontour vil sige en mønstergenkendelse af ansigtets opbygning, da det er lige så individuelt som et fingeraftryk eller en stemme.
Netop stemmegenkendelse er han derimod ikke varm fortaler for. Dels kan en simpel forkølelse forvrænge stemmen, eller man kan optage en stemme med godt udstyr. Men det er ikke så meget problemet, for de forhindringer mener han nok, at teknologien med tiden vil overkomme. Problemet med stemmegenkendelse er, at det bliver for omstændeligt og dyrt at skulle løse problemerne til, at det kan betale sig i forhold til de andre muligheder, biometrien tilbyder.
Bjørn Standhart anbefaler også brugen af biometri til sikkerhed i virksomheder, men efterlyser, at det bruges korrekt.
»Du kan ikke med fordel bruge biometri uden at tage en holistisk vinkel,« siger han.
Det betyder, at man er nødt til at se på helheden og ikke blot på anvendelsen i det enkelte tilfælde.
»Vi er i en situation i dag, hvor fysisk og logisk sikkerhed begynder at konvergere,« siger Bjørn Standhart. Det vil sige, at det for eksempel ikke nytter meget at sikre data mod angreb udefra, hvis enhver i princippet har fysisk adgang til dem.
