Flere kender den digitale signatur

Det kniber stadig voldsomt med at nå målene for udbredelsen
af den digitale signatur, men en undersøgelse fra analyseinstituttet Greens viser, at danskernes kendskab til signaturen trods alt er stigende.

Siden den første digitale signatur blev udstedt i marts sidste år, har mere end 190.000 danskere taget imod tilbuddet og oprettet en personlig digital signatur, der sætter dem i stand til sikkert og elektronisk at kommunikere direkte over internettet med de offentlige myndigheder f.eks. omkring selvangivelsen.

Der er dog stadig lang vej op til den milepæl i kontrakten mellem TDC og Videnskabsministeriet på 350.000 digitale signaturer, der skulle være nået midt i juni måned i år.

Men undersøgelsen fra Greens, der er foretaget for dagbladet Børsen og Videnskabsministeriet, viser altså, at kendskabet til signaturen er stigende. Forholdsvis mange har hørt om signaturen, og blandt disse er de fleste klar over, hvad den kan bruges til.

Den, der typisk ved mest om den digitale signatur, er en mand mellem 18 og 39 år. Det er også i den gruppe, flest ved, at det er gratis at oprette signaturen.

»Jeg er glad for at se, at udviklingen går i den rigtige retning, men der er stadig behov for information om, hvad den digitale signatur kan bruges til. Men det er mindst lige så vigtigt, at der løbende kommer flere anvendelsesmuligheder, også i den private sektor,« siger chefkonsulent Glenn Leervad-Bjørn, der er ansvarlig for Videnskabsministeriets netop afsluttede informationskampagne.

FAKTA:
Milepælene i kontrakten mellem Videnskabsministeriet og TDC:
2004, 18/06: 350.000 digitale signaturer
2005, 18/06: 700.000 digitale signaturer
2006, 18/06: 1.000.000 digitale signaturer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere