Windows 7-produkter skal understøtte 64-bit

For at få "Compatible with Windows 7" logoet skal it-produkter opfylde en række nye krav, herunder fuld kompatibilitet med 64-bit udgaven af styresystemet.

Microsoft har fået meget skældud for sit "Windows Vista Capable" logo, som skulle vise, at en computer er egnet til at køre med dette styresystem. I USA blev Microsoft ligefrem ramt af et sagsanlæg, fordi nogle brugere mente, at dette logo var mere vildledning end vejledning. Nu prøver Microsoft så at gøre det bedre med sit nye "Compatible with Windows 7" logo.

Hvis man køber et produkt med dette logo - hvad enten der er tale om en computer, en printer, et lydkort eller digitalt kamera - skal man kunne være helt sikker på, at produktet arbejder gnidningsfrit sammen med Windows 7. En del af kravene til Windows 7 logo-programmet er beskrevet i denne blog.

Der er en række ændringer i forhold til det tilsvarende logo for forgængeren Vista. Den vigtigste er nok, at der kræves fuld kompatibilitet med både 32- og 64-bit udgaven af Windows 7. Microsoft fortæller at 64-bit systemer er ved at blive mainstream, og derfor er det vigtigt, at alle produkter fungerer uden problemer med disse systemer.

Der er også ændringer i selve testproceduren, så det bliver lettere og mindre omkostningstungt for producenter at få godkendt deres produkter til at bære logoet - samtidig med at kravene generelt er strammet, oplyser Microsoft.

Softwarefirmaet har startet sit testprogram Ready.Set.7 meget tidligt for at give producenterne god tid til at få gennemtestet deres produkter inden lanceringen af Windows 7, og der skulle allerede være mere end 6.000 produkter som er godkendt til logoet.

Dermed har Microsoft også erkendt, at Windows 7's succes eller fiasko også afhænger af, om forbrugerne kan finde pc-ekstraudstyr som er fuldt kompatibelt med systemet. Forgængeren Vista var netop plaget af driver-problemer og manglende kompatibilitet med ældre applikationer og hardware, hvilket har fået mange til at holde fast i det gamle Windows XP.

Ved at kigge efter Windows 7-logoet på pakken kan man være sikker på, at eksempelvis en trådløs enhed kobler sig til computeren med det samme, et digitalt kamera vil automatisk overføre sine billeder, og en applikation kan installeres uden bøvl - og uden malware. Det er ihvertfald løftet fra Microsoft, som så må stå sin prøve i de kommende måneder.

Annonceindlæg fra Immeo

Legacy-modernisering fejler, når man ikke ved, hvad man erstatter

Mange offentlige legacy-systemer rummer kritisk forretningslogik, som ikke findes i dokumentationen, men kun i koden.

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job