Microsoft dropper Intel til fordel for IBM

Intels Pentium må vige pladsen til fordel for IBM's PowerPC, når Microsoft sender den næste generation af spilkonsollen Xbox på gaden.

Det bliver IBM, som skal levere processorerne til de kommende generationer af Microsofts spilkonsol Xbox. Det skriver avisen Financial Times.

Det er i dag Intel, som leverer processorer og chipsæt til Xbox, men den næste udgave af Xboxen vil altså blive drevet af IBM's PowerPC-processor.

IBM leverer ud over til firmaets egne serverserier også PowerPC-processorer til Apples nye G5-computere.

Selvom der er betydelige arkitektoniske forskelle mellem Intels Pentium-processorer og IBM's PowerPC-processorer, så vil de næste generationer af Xbox formentligt ikke have problemer med bagudkompatibiliteten.

Tidligere på året har Microsoft investeret i emulationsteknologi fra firmaet Connectix. Den teknologi gør det muligt at afvikle Windows-programmer på PowerPC-arkitekturen, og teknologien bruges allerede i programmet Virtual PC til Mac.

Med valget af IBM frem for Intel, har Microsoft skiftet leverandør af de to væsentligste arbejdsheste i Xbox. Tidligere på året valgte Microsoft ATI frem for Nvidia som leverandør af grafikprocessoren til den næste Xbox.

For IBM betyder aftalen med Microsoft, at koncernens halvlederafdeling får foden indenfor hos endnu en betydelig spiller på markedet for forbrugerelektronik. IBM leverer allerede chips til Nintendo og samarbejder med Sony og Toshiba om udviklingen af nye chips til elektronikmarkedet.

Den næste udgave af Xbox kommer formentligt først på gaden før 2005.

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College