Udskældte Surftown er Sveriges bedste webbhotel

Sidste år blev Surftown politianmeldt for ulovlig markedsføring. Siden har selskabet lagt stilen om, og nu har et svensk forbrugerblad kåret danskerne til bedste webhotel.

Da Surftown forleden steg til tops i en svensk test af webhoteller, var det en bodfærdig vinder, der modtog kåringen.

Den svenske pendant til forbrugerstyrelsens tidskrift "Tænk", Råd & Rön, har ikke alene udråbt Surftown til det bedste webhotel hinsidan, men også rost selskabets kundebetingelser. Navnlig det sidste er en nyhed i forhold til den kritik, den danske Forbrugerombudsmand har givet Surftown.

Selskabet blev sidste år anklaget for prisfusk og ulovlig markedsføring og meldt til politiet, fordi man konsekvent havde undladt at overholde markedsføringslovens regler om mangelfuld prisinformation. Sagen kostede Surftown en bøde på 50.000 kroner.

Den dom kom til at virke som en øjenåbner, der gav mulighed for selvransagelse, siger Surftown i dag:

»Vi bar os forkert ad, ingen tvivl om det. Men vi indså vores fejl og ændrede vores markedsstrategi radikalt. Det har været et langt sejt træk, men flere og flere tegn viser, at vi er på rette vej,« siger Thomas Folmann, salgs-og marketingdirektør, Surftown.

Han fortæller, at Surfton siden har lagt strategien helt om og målrettet satset på at levere så god kundeservice som muligt.

Råd & Rön har i deres begrundelse for at udnævne Surftown som testvinder fremhævet webhotellets kundevenlige forretningsbetingelser og gennemsigtige prisinformation. Begge dele er resultater af sidste års kraftige revidering af forretningsbetingelserne, hvor Surftown både indhentede hjælp fra en advokat og fra Forbrugerombudsmanden.

I modsætning til tidligere er kunder hos Surftown i dag automatisk fritstillet ved abonnementsudløb og har desuden 30 dages fuld fortrydelsesret. Det er stadig udbredt praksis i branchen at binde kunderne ved fornyelse, selvom det er ulovligt, og det er langt fra alle udbydere, som tilbyder fortrydelsesret, anfører selskabet i en pressemeddelelse.

Det er første gang en udenlandsk udbyder vinder Råd & Röns test. Hele testen kan læses her.

Annonce

KMD A/S

BI Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Spillehallen.dk ApS

Systemadministrator til Spillehallen.dk

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse