FBI beslaglægger server-data i jagten på DDoS-angriberne

Agenter leder med lys og lygte efter Anonymous.

Artikel top billede

FBI forsøger nu at sætte et hoved på Anonymous.

Agenter fra Federal Bureau of Investigation (FBI) er i gang med flere efterforskninger mod de IP-adresser, der blev brugt til at koordinere de storstilede DDoS-angreb, hvor netaktvister verden over sendte HTTP-forespørgsler og TCP-pakker på eksakt samme tidspunkt, så hjemmeside-serverne blev lammet.

 

The Smoking Gun har sporet efterforskningen

Det er det amerikanske krimi-medie, The Smoking Gun, som løfter sløret for FBI's klapjagt på Anonymous. The Smoking Gun publicerer dagligt rapporter fra anklagemyndigheder og andre rets-dokumenter, eksempelvis de populære mugshots, som bliver knipset, når anholdte hives ind på stationen.

Denne gang har The Smoking Gun fået fingre i en skriftlig erklæring, som fulgte med en ransagningskendelse mod et texansk computer-firma. FBI har beslaglagt en server, som agenterne mener har været brugt til at koordinere angrebet.

Efterforskningen begyndte for alvor den 9. december, da Paypal meldte otte IP-adresser for at være vært IRC-kanaler (Internet Relay Chat), hvor angrebene blev koordineret fra. Denne IRC-kanal var "command and control" for angrebet, står der i FBI-dokumentet.  DDoS-angrebene er en overtrædelse af den amerikanske straffelovgivnings love om, skriver FBI, at det er forbudt at give "uautoriseret og velvidende transmission af kode eller kommandoer, der resulterer i bevidst skade på et beskyttet computersystem."

 

Jagt på IP-adresse endte i Texas

FBI har derefter efterforsket mindst to af IP-adresserne, skriver bureauet. Den ene blev sporet til Host Europe, en tysk-baseret hosting-firma. Det tyske forbundspoliti fik derefter en ransagningskendelse og fandt ud af, at den omtalte server tilhørte en mand fra Herrlisheim i Frankrig. Root level access til denne server viste sig dog at tilhøre en person fra en helt anden IP-adresse.

Logfiler viser ifølge FBI, at denne IP-adresse koordinerede angrebet. Der var to enslydende logbeskeder:

“Good_night,_paypal_Sweet_dreams_from_AnonOPs.”

Agenterne sporede derefter IP-adressen til Tailor Made Services, et webfirma fra storbyen Dallas i Texas. De tilbyder “dedicated server hosting.” Den 16. december, altså for to uger siden, kopierede agenter to harddiske fra en server.

The Smoking Gun kan herefter ikke få mere information. Dokumenterne fortæller ikke, om der er en mistænkt, eller om ransagningen udløste nye elektronisk spor at gå efter. Agenten Allyn Lynd, som er med i efterforskningen, nægtede at svare på spørgsmål om efterforskningen.

 

Nummer to IP-adresse ender i Californien

En anden IP-adresse, som angiveligt var brugt af Anonymous, blev sporet til et firma i British Columbia, Canada. Efterforskere fra the Royal Canadian Mounted Police fastslog derefter, at den virtuelle server var placeret hos et hosting-firma i Californien, Hurricane Electric, men The Smoking Gun har ikke formået at få oplysninger ud af firmaet.

The Smoking Gun skriver, at FBI har tilladelse til at beslaglægge logfiler og materiale, der kan have tilknytning til ikke blot Anonymous, men også image board-sitet 4chan, hvor en del af de såkaldte anons bruger deres tid.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos