Google og VMware rykker til Århus

Både Google og VMware åbner nu en udviklingsafdeling i Århus.

It-byen Katrinebjerg ved Århus er for alvor ved at blive kendt ude i verden. Senest har Google og VMware meddelt, at virksomhederne vil oprette udviklingsafdelinger i Katrinebjerg. Det skriver JP Århus.

De to virksomheder har gennem årene hentet flere dataloger fra Århus til USA, men nu kommer trafikken til at gå den anden vej.

Ifølge Ole Lehrmann, der er direktør for Alexandra Instuttet, der ligger i IT-byen, er det Katrinebjergs egen fortjeneste, at de to it-giganter nu rykker til Århus. It-byen har gennem flere år uddannet virkelig dygtige dataloger, der har fået ansættelse hos de store it-virksomheder.

»Google og VMware vil gerne holde på deres danske medarbejdere, og samtidig har de et behov for at åbne nye udviklingsafdelinger. Det har fået dem til at vælge Katrinebjerg. Dermed har de århusianske dataloger fået virksomhedernes øjne op for det særlige miljø, som vi kan tilbyde, og de er derfor med til at trække arbejdspladser til Århus,« siger Ole Lehrmann Madsen til JP Århus.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network