Telmore vil fortsætte priskrig

Priskrigen på mobiltelefoni er ikke slut endnu, men bunden er snart nået, mener Telmore.

Lavpris-teleselskabet Telmore er klar til at sænke priserne for mobiltelefoni yderligere, men Telmore-chef Allan Christiansen advarer samtidig om, at bunden snart er nået for, hvor billigt det kan blive at ringe mobilt, skriver Berlingske Tidende.

Efter et år med opslidende priskrig på mobiltelefoni har TDCs køb af Telmore og Sonofons overtagelse af CBB ryddet op på markedet. Men Allan Christiansen svarer kontant på spørgsmålet om, hvorvidt priskrigen dermed er slut.

»Nej. Jeg startede min tid med at sætte priserne yderligere ned og samtidig fjernede jeg oprettelsesgebyret for kunderne på 99 kroner. Det gjorde jeg som et klart signal om, at vi fortsætter som hidtil, uanset at Telmore er købt af TDC,« siger Allan Christiansen til Berlingske Tidende.

Han fortæller at selskabet forventer at runde 500.000 kunder den 1. juli, men fremover er det især erhvervskunder, der skal levere væksten for selskabet.

»Vi opretter nu tilbuddet »Mobilchef«, hvor vi vil gå efter private med flere mobiltelefoner samt små virksomheder. Telmore har i dag 10-15.000 små virksomheder, der selv har fundet vej til os, men her vil vi gå mere målrettet til værks,« siger Allan Christiansen til avisen.

Telmore arbejder samtidig med at eksportere sit koncept til resten af Europa. Teleselskabet satser på at indgå et samarbejde med et paneuropæisk varemærke, f.eks. et flyselskab eller en dagligvarekæde.

EasyJet-chef Stelios Haji-Ioannou har netop været i Danmark for at mødes med Telmore-stifteren Frank Rasmussen, men de to iværksættere afviser, at der var tale om mere end løs snak.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere