Der har den seneste tid været diskussion om indholdet af og behovet for edb-kontrakter, og det har været fremført fra flere sider, at juristerne gør IT-verdenen utrolig besværlig. Hvis man bare afskaffer kontrakterne, og laver det hele til et samarbejde, vil det gå meget lettere.
Hvorfor afskaffer man ikke bare kontrakterne og al den tunge jura?
Det var måske en god idé, og så kan man samtidig anbefale advokaterne at ansætte en række nye medarbejdere, der kan føre proces. For uden kontrakter, så bliver der i hvert fald mange nye retssager at tage sig af.
Det lyder så fint med samarbejde, benchmarking, driftmål, win/win-situationer m.v., og det er vigtige elementer, som der skal fokuseres meget på. Men juraen kan man ikke helt parkere.
Det er simpelthen nødvendigt at aftale rammerne for samarbejdet, herunder blandt andet hvad man gør, hvis man bliver uvenner, hvad man gør, hvis man har talt forbi hinanden, og hvad man gør, hvis projektet skrider.
Alle disse hardcore jurabestemmelser er nødvendige.
En god kontrakt kan aldrig hindre, at et projekt går i vasken. Men den gode kontrakt kan to ting:
For det første kan den være med til at lede parterne igennem en proces, hvor de får afstemt forventningerne til hvad der skal leveres og hvordan en vellykket leverance skal forløbe. Den gode kontrakt er et operativt instrument for parterne, både under forhandlingerne og i selve leveranceforløbet.
For det andet får parterne på forhånd afstemt, hvad der skal ske, hvis projektet skrider, hvordan man får placeret skylden, og hvordan man får afsluttet samarbejdet.
I de mange forhandlingsforløb jeg har været med til, har jeg stort set ikke oplevet, at der ikke er blevet afdækket uoverensstemmelser, når man har diskuteret kontrakten. Ydermere får parterne ofte i forhandlingsforløbet sammen øje på en række juridiske og ikke mindst faktiske forhold, som ingen af dem tidligere har tænkt på, men som præciserer og måske endda forbedrer den endelige leverance.
Tænk på hvor kompleks IT er og forstil dig noget så simpelt som at rekvirere en maler til en maleropgave. Hvem vil blot ringe til en maler og sige "kom og mal min gang blå?". Det gør maleren, men selvfølgelig en hel anden blå farve, end man havde forudsat. Hvad kan man så gøre? Han har jo leveret en blå farve. Man kan måske henvise til benchmark (?). Der er ikke meget at hente i de almindelige retsregler. Det bliver i givet fald en lang og slidsom proces, om hvis forudsætninger der er bristet, hvem der er nærmest til at bære risikoen m.v. Havde det ikke været smart forinden at få konkretiseret farven med en farveprøve og få afdækket ansvaret for bristede forudsætninger blandt andet?
IT-jurister er efterhånden klar over, at langt de fleste leverancer og forløb er udtryk for en iterativ proces, der er utrolig vigtig for at sikre en vellykket leverance. Juraen skal ikke kvæle dynamikken i en leverance med flest mulige og uhyrligt snørklede §§'er. Men et håndslag og en blind tillid til at lovgivningen alene løser problemerne, fører som oftest til det stik modsatte resultat. Det er både i leveranceforløbet og i tvistsituationen, at den gode kontrakt viser sin styrke.
Af Hanne Bender, fmd. for fagrådet IT og jura, Dansk Dataforening
