Dansk forsker advarer mod WLAN-stråling

Den førende danske strålingsforsker advarer om sundhedsfare i forbindelse med trådløse lokalnetværk.

Den kan hverken smages eller lugtes. Den elektromagnetiske stråling er - alt efter hvem man spørger - enten ganske harmløs eller farlig for helbredet. Lektor Sianette Kwee fra Institut for Medicinsk Biokemi på Århus Universitet er ikke i tvivl.

Hun mener at strålingsfaren bør undersøges, før teleselskaberne får lov til at opstille flere mobilantenner.

Men samtidig installeres tusindvis af trådløse lokalnet i danske hjem og kontorer - de små antenner er mindre synlige end teleselskabernes mobilmaster, men det betyder ikke at de er mindre farlige.

»Strålingen fra trådløse netværk i hjemmet er lige så slem som den stråling, der kommer ind i huset fra mobilantenner udenfor. Det er særlig alvorligt, fordi antennerne ofte er placeret i stuen eller andre steder, hvor folk opholder sig meget. Det er meget vigtigt at brugerne bliver opmærksomme på den strålingsfare, som kan være forbundet med trådløse netværk,« siger Sianette Kwee til ComON og henviser til, at det samme gælder for trådløse Dect-telefoner.

Hos Kræftens Bekæmpelse understreger afdelingsleder Christoffer Johansen, at Danmark følger de internationale grænseværdier for elektromagnetisk stråling, som er fastsat af organisationen ICNIRP. Den tilladte sendestyrke for WLAN-antenner er betydelig lavere end for GSM-mobiltelefoner, påpeger han.

»Umiddelbart synes denne type installationer ikke at udgøre et sundhedsmæssigt problem, men det er klart at hvis man installerer forskellige former for forstærkning, så skal man være opmærksom på at denne forstærkning kan medføre at de grænseværdier der er fastsat af ICNIRP kan overskrides,« siger Christoffer Johansen.

Men han erkender samtidig, at der ikke er forsket i de helbredsmæssige konsekvenser af stråling fra trådløse netværk.

»Jeg skal understrege at der ikke, så vidt jeg ved, er gennemført egentlige videnskabelige undersøgelser af sundhedseffekter på personer der arbejder i et arbejdsmiljø karakteriseret af et trådløst netværk,« siger han.

Bekymringen om den mulige sundhedsfare deles ikke af den største producent af udstyr til trådløse netværk, Cisco Systems, som understreger at det solgte udstyr overholder alle gældende grænseværdier. Henrik Ballermann, der er teknisk chef hos Cisco Danmark, afviser ikke, at sendestyrken kan forstærkes med hjemmebyggede antenner, men han tror ikke, at selskabets kunder er de mest flittige med loddekolbe og kobbertråd.

»Det er bestemt ikke vores opfattelse, at kunder som køber vores udstyr sætter andre antenner på,« siger Henrik Ballermann.

Han fortæller at firmaets antenner kan konfigureres til at sende med forskellige sendestyrker, fordi grænseværdierne varierer i de enkelte lande, og antennerne sørger automatisk for at tilpasse styrken til den maksimalt tilladte effekt.

Men Cisco anbefaler alligevel, at WLAN-basestationer og netkort ikke bør placeres for tæt på brugeren.

»Vi anbefaler generelt at man holder en afstand på mindst 20 centimeter til antennen. Den elektromagnetiske stråling aftager markant når afstanden til antennen forøges,« forklarer Henrik Ballermann.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S