Claus Hjorts nye lovudspil skydes også ned

Det nye klausuludspil fra beskæftigelsesminister Claus Hjort bliver ligesom det forrige skudt ned af fagforeningen Prosa.

Da Claus Hjort sidste gang fremlagde et lovforslag, der skulle forbyde klausuler, blev det skudt ned af opposition og fagbevægelsen, fordi det ikke var vidtgående nok.

I dag fortæller beskæftigelsesministeren til Danmarks Radio, at hemmelige klausuler skal gøres ulovlige, og at medarbejdere skal give deres samtykke.

Lovforslaget falder dog ikke Prosas smag.

»Vi vil fastholde, at klausuler er ulovlige, hvis man ikke følger funktionærloven,« siger faglig sekretær hos Prosa, Hanne Lykke Jespersen.

Hun understreger dog, at hun endnu ikke har læst det færdige lovforslag, men blot hørt omtalen.

Dansk Arbejdsgiverforening står på den helt anden side. Flemming Dreesen er ansættelsesretschef hos DA, og han mener, at det første lovforslag som Claus Hjort kom med for et halvt år siden var fornuftigt nok. Han ser et lovforslag som irrelevant, da virksomhederne ifølge ham ikke længere bruger hemmelige jobklausuler.

»Det er vigtigt, at et lovindgreb ikke stiller hindringer i vejen, for at virksomheder kan sende deres medarbejdere ud,« siger Flemming Dreesen.

Han mener, at specielt vikarbureauer og vidensvirksomheder uden at holde noget hemmeligt skal kunne sikre, at deres medarbejdere bliver.

Hanne Lykke Jespersen fra Prosa ser nu frem til, at sagen Prosa mod IBM skal køre i retten.

»Det er rigtig spændende, fordi det er vores påstand, at klausuler slet ikke gælder i henhold til funktionærloven,« siger Hanne Lykke Jespersen.

Sagen drejer sig om den tidligere ansatte ved IBM, Claus Juul, der mener, at det var ulovligt, da IBM lavede en række aftaler med underleverandører, om at samtlige ansatte ved IBM ikke kunne søge job hos dem.

Det afgøres den 7. oktober, om sagen skal køre ved lands- eller byretten.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

    Mia Vang Petersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

    Birthe Kamstrup

    Norriq Danmark A/S