Google tester tv-tjeneste

Ny søgetjeneste specielt rettet mod tv-programmer afprøves.

Google er ikke tilfreds med at være søgemaskinefirma. For nylig kunne vi beskrive, hvordan selskabet er godt i gang med at blive et elselskab, og nu kan Wall Street Journal berette, at Google også er på vej til at blive tv-leverandør.

I første omgang har Google indgået et samarbejde med satellit-tv-udbyderen Dish Network Corp.
Målet er ifølge WSJ at kunne kombinere internet-indhold med traditionelle tv-ydelser.

Dermed kommer Google i selskab med den lange række af firmaer, der mere eller mindre vellykket har forsøgt at kombinere fjernesyn og internet. Microsoft har med begrænset held forsøgt at gøre pc’en til hjemmets tv-kommandocentral, mens et amerikansk firma som Tivo har haft større succes med at nå massemarkedet.

Den kombinerede internet- og tv-tjeneste skal fungere på Google-udviklet software installeret på settop-bokse, som Dish Network leverer.
Tjenesten gør brugerne i stand til at søge og finde udsendelser og information på både de betalte satellitkanaler og på web-sites som YouTube.
Googles tv-test blev indledt sidste år. I første omgang er det kun et lille antal Google-ansatte, der har en Google-set-topboks koblet til deres hjemlige tossekasse, skriver Wall Street Journal.

For at foretage en Google-søgning på de hundredevis af kanaler, der er til rådighed for de fleste amerikanere, skal man bruge et keyboard.
Ifølge Wall Street Journal håber Google at koble den nye tjeneste på en nystartet tv-reklame-tjenste. Dermed skal også tv-reklamer kunne målrettes brugernes særlige interesser baseret på vedkommendes brug af søgeord.

Hverken Google-talsmænd eller folk fra Dish Network Corp ville kommentere historien overfor Wall Street Journal.
 

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S