Hvis man er højtlønnet, gælder det fremover om at holde sig endnu bedre venner med sin bankrådgiver, hvis man en dag skulle stå med en fyreseddel i hånden.
Regeringen og Dansk Folkepartis forlig om Finansloven 2004 indebærer en besparelse på dagpengeområdet, hvor højtlønnede fremover skal klare sig selv i op til fem uger, før de kan modtage dagpenge.
Har man en månedsløn på mere end 27.700 kroner skal man selv sørge for at have sparet op, så man kan få økonomien til at hænge sammen i en periode på op til fem uger, alt efter månedslønnen.
Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti møder skarp kritik fra fagforbundene, som først og fremmest peger på, at de højtlønnede sidder med faste udgifter, der svarer til deres høje løn. Dagpengesatsen er i forvejen ikke høj nok til, at de højtlønnede kan klare sig for dagpengene alene.
»Vi tager skarp afstand fra regeringens forslag. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal lave differentiering, når man betaler det samme for ydelsen,« siger formand i HK Sam-Data Erik Lykke Hansen.
»Det går ud over en hel del af vores medlemmer. I vores branche er der mange, der uforskyldt bliver afskediget på grund af nedskæringer. Hvis man endda efter fem uger så fik 30.000 kroner i dagpenge, så var det noget andet,« siger Erik Lykke Hansen.
Han bliver bakket op af Prosa-formand Peter Ussing:
»Det er jo særlig grotesk, fordi dagpengesatserne ikke er fulgt med tiden. De er i forvejen kun en brøkdel i forhold til de højtlønnedes løn.«
På Venstres landsmøde i weekenden udtalte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, at han ikke ville ligge søvnløs, hvis en person som tjener 45.000 kroner om måneden skulle klare de første fire fem ugers ledighed på egen hånd.
»Hvis man ønsker et fleksibelt arbejdsmarked, så er det her den forkerte vej at gå. Det vil betyde, at mange flere vil undlade at forsikre sig, og det kan betyde, at vi må arbejde for at gøre det vanskeligere at fyre folk. Det giver ikke noget fleksibelt arbejdsmarked,« siger Peter Ussing.
