TDC i arabisk satsning

Teleselskabet TDC har sammen med sin samarbejdspartner Qatar Telecom (Qtel) vundet en GSM-mobillicens i Oman.

TDC og Qatar Telecom (Qtel) har i fællesskab med en række lokale investorer vundet den udbudte GSM-licens i Oman. Kontrakten på mobiltelefoni i Oman er det første konkrete resultat af alliancen mellem de to teleselskaber, som blev annonceret i marts.

Kræfterne skal nu samles om at bygge et nyt mobilselskab op fra bunden under navnet Nawras Telecom. Foruden TDC og Qtel er der en række lokale partnere i Oman blandt selskabets ejere.

»Nawras Telecom er det første synlige bevis på vores samarbejdsaftale. Qtel har en stor finansiel styrke og er solidt forankret og engageret i regionen. TDC stiller til gengæld med et stærkt hold af ledere, som rummer præcis den kompetence, det kræver at etablere et nyt teleselskab. Den styrkeposition har TDC opnået gennem stærkt fokus på vores interne lederuddannelse,« siger TDC's adm. direktør Henning Dyremose.

Det nye mobilselskab skal opbygge sit eget GSM-net i Oman. I slutningen af 2006 skal dækningen omfatte 95 pct. af landets befolkning. Det betyder at der skal etableres 660 mastepositioner.

»Nawras Telecom vil investere meget i at tage konkurrencen med det statslige selskab, Omantel, op - ligesom vi vil skabe 440 stillinger i Nawras Telecom og yderligere omkring 1.000 nye stillinger bl.a. hos lokale leverandører til selskabet. Indbyggerne i Oman vil få øget kvalitet, bedre kundeservice og nye services, heriblandt GPRS og EDGE,« siger Henning Dyremose.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere