SCO truer Linux-brugere med retssager

SCO Group, som ejer rettigheden til nøglekomponenter i Unix-styresystemet, har sendt breve til Linux-kunder over hele verden, hvor det anføres, at Linux-softwaren er et »uautoriseret derivat« af SCO-gruppens ejendom - altså at der er elementer i Linux, som på illegal vis er hentet i SCO Unix-systemet.

Brevene, som blev sendt tidligere på ugen, advarer om, at brugere af Linux i virksomheder risikerer at få en retssag på halsen, fordi de anvender styresystemet uden en licens fra SCO.

Trækket følger oven på en stævning i 1 milliard dollar-klassen, hvor IBM i marts blev anklaget for bevidst at tage stumper af Unix-koden og overføre dem til Linux. IBM afviste sagen som ubegrundet, skriver det amerikanske CRN.

Selv om det ikke lykkes for SCO at overbevise Linux-brugere om, at de skal betale licens, rejser sagen en uro omkring Linux, som kan skade bestræbelserne på at udbrede systemet. Der kan opstå nervøsitet blandt eksisterende brugere og potentielt nye brugere om, hvorvidt de risikerer anklage for at benytte stjålne varer.

Linux-opfinder, den finske Linus Torvalds, tager dog sagen let.

»Jeg ville elske at høre, hvad de præcist mener, der er overtrådt, men det har de ikke fortalt nogen. De er vel bare mere interesserede i at skabe uro end noget som helst andet,« kommenterer han ifølge CRN.

Nogle iagttagere mener, at SCO har anlagt sagen og sendt brevene, fordi virksomheden ønsker at blive opkøbt, en anklage SCO afviser. Men SCO-aktien er steget til det dobbelte efter anlæggelsen af retssagen.

Darl McBride, der er topleder i SCO, siger, at virksomheden ikke prøver at finde en køber, men i stedet blot ønsker at informere brugere om problemet.

»Alle er beskyttede undtagen brugerne. Vi forsøger at advare brugerne om, at der er problemer,« lyder hans svar på denne anklage.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S