Systematisk svindel med danske netadresser

Svindlere spekulerer i at mange internet-brugere taster forkert. Stavefejl i netadresser kan hurtigt føre ind på falske hjemmesider.

Hvis du laver en stave- eller slåfejl under indtastningen af en dansk netadresse kan du nemt risikere at lande på en falsk hjemmeside, der forsøger at installere dialere eller lignende programmer på computeren, skriver DR Nyheder Online.

En undersøgelse gennemført af sikkerhedseksperten Steen Pedersen fra Ementor viser at en enkelt virksomhed med adresse i Østrig har oprettet 269 domænenavne med det entydige formål at få kløerne i danske brugere, som taster forkert.

Flere af adresserne henvender sig direkte til børn, som barbi.dk, babi.dk og cartonnetwork.dk eller snylter på kendte danske internettjenester som datting.dk, netdocter.dk eller krark.dk.

De 269 adresser kan blokeres ved at spærre for IP-nummeret 67.96.63.112, som kan lokaliseres til et firma i Austin, Texas.

Steen Pedersen mener at det er sandsynligt, at andre firmaer har lavet lignende adresser med det formål at lokke danske netbrugere ind på falske hjemmesider. Det faktiske antal af snylte-adresser skønnes derfor at være langt større.

Det bedste råd er straks at spærre for IP-adressen når man støder på en falsk hjemmeside.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network