Internetbrugere med WiFi oplever en lavere hastighed på deres internet end surfere med kabler. Det skriver firmaet Epitiro, der måler forbrugeroplevelser på internetforbindelser, efter at have målt gennemsnitshastighederne hos 14.000 WiFi-brugere i en række lande.
I gennemsnit er båndbredden 32 procent svagere for WiFi-routere end for kabelforbindelserne, konkluderer Epitiro i deres rapport.
Undersøgelsen er troværdig, vurderer Gert Frølund Pedersen, professor med speciale i antenneteknologi ved Aalborg Universitet. Årsagen er, at firmaet har været ude at undersøge mange opkoblinger - og at resultatet virker troværdigt.
"Jeg vil helt sikkert mene, at et kabel er bedst. Hvor mange procent vil jeg ikke sige. Jeg ville faktisk have troet, at et kabel ville være bedre, men det er rent gæt. Det afhænger jo også af, hvilken form for kabel, det er," siger Gert Frølund Pedersen.
Epitiro har målt på hastighederne hos en stor mængde brugere i en række lande og derefter sammenlignet de to tal. De har tilsyneladende ikke taget højde for, om folk med WiFi kunne tænkes at vælge højere eller lavere internetopkopblinger end kabel-brugere. Firmaet har dog også udført laboratorieforsøg, der tydeligt viser, hvordan en dårligere modtagelse af signalerne sløver forbindelsen.
Firmaets konklusion er, at de lavere hastigheder på en WiFi-forbindelse ikke kan mærkes i stor grad ved almindelige websurf. Ved et kabel er den gennemsnitlige sidehentning på 660 millisekunder. Ved WiFi-forbindelser er hastigheden 890 millisekunder. Det er altså omtrent et kvart sekund ekstra, WiFi-brugere i gennemsnittet må lægge oveni, når de henter en almindelig webside med små, tilpassede billeder. Det er ikke nok til at generere brugerne alvorligt, mener Epitiro.
Ved download af store filer er det lettere at mærke forskellen på hastigheder, fastslår Epitiro. De giver som eksempel, at det vil tage seks sekunder med en 6,7 Mbit/s-forbindelse at hente en sang. Det tager i gennemsnittet tre sekunder ekstra med en WiFi-forbindelse. Ved endnu større filer som film og programmer skal forsinkelsen måles i minutter.
En afgørende parameter for gamere og tunge webapplikationer er latency - på dansk svartider. Her konkluderer Epitiro, at den gennemsnitlige WiFi-bruger har en 10 til 20 procent langsommere svartid.
Epitiro oplyser desuden, at flere datapakker bliver mistet over WiFi-forbindelser. Det kan spille en rolle ved live-afspilning af film over internettet, siger firmaet. Her kan lyd- og billedkvaliteten altså blive mindsket ved tab af datapakker.
Afstanden mellem WiFi-router og computeren - samt andre sendeforhold såsom tykke mure - spiller også en rolle for båndbredden, viser Epitiros testforsøg, der fandt sted på landet i et område uden radiointeferens fra naboer. Hvis båndbredden er 55 Mbit/s ved modtageforhold på -65 dBm, så er den faldet til omtrent 25 Mbit/s ved -80 dBm. Epitiro anbefaler at undgå at komme under -80 dBm. Derunder mindskes båndbredden mærkbart.
Gert Frølund Pedersen mener, at hældningen på en graf ville se nogenlunde ens ud ved lavere internetabonnementer, hvor maksimumhastigheden eksempelvis er seks Mbit/s. Det gælder dog kun for WiFi-forbindelser med samme udstyr som test-udstyret. Andre sendesystemer, eksempelvis mobilnet, har mulighed for at kode dataene anderledes ved dårlige sendeforhold og derved bibeholde en del af båndbredden. Dog gør han opmærksom på, at de små pinde, som indikerer sendeforhold, når man søger efter WiFi-net, kan have en vidt forskellig betydning fra software til software. To pinde ved en Android-mobil kan være noget helt andet end to pinde ved en iPhone.
Flere forhold kan spille ind, når et WiFi-net sløves. Udover afstand og bygningens art, kan det være støjforurening fra andre WiFi-routere, som bruger samme kanaler, samt andet sendeudstyr som kan mindske båndbredden og kvaliteten af kommunikationen i radiokanalerne.
Listen over typiske installationer, der kan interfere med WiFI-forbindelsen i et hjem, kan blandt at indeholde: Mikrobølgeovne, Audio Video (AV-sendere), babyalarmer, trådløse telefoner, automatiske garagedørsåbnere, fluoriserende lys, spillekonsoller og trådløse controllers samt andet sendeudstyr som Bluetooth.
Epitiro har lavet testen ved at få 14.000 forbrugere i Storbritannien, USA, Italien og Spanien til at måle deres WiFi-båndbredde. Det skete ved hjælp af test-applikationen Epitiro AT50, der i alt udførte en million test, skriver firmaet. Den målte båndbredden på travle tidspunkter af dagen og stoppede med at måle, når computeren var tændt, men ikke i brug. Epitiros testpanel indeholdt både WiFi-brugere og almindelige brugere. De siede resultater fra, hvor flere brugere var på WiFi-forbindelsen samtidig. De melder ikke, om de siede resultater fra, hvor flere kabler var i brug på samme netforbindelse. Epitiro mener selv, at det er 95 procent sikkert, at dataene ville blive de samme, hvis de skulle udføre testen igen.
ComON havde forespurgt om et interview om firmaets resultater, men de har hverken reageret på vores mail- eller telefonhenvendelse.
