It-mastodonten CSC foretrækker resultat-aflønning frem for dyre fastansættelser.
"Fordelen er, at man får løn efter værdi og ikke efter anciennitet," siger Carsten Lind, adm. direktør for CSC Danmark.
Men fagforeningen er ikke med på kravene om at slække på trygheden for medarbejderne. Det har nu mundet ud i, at CSC har udført en lockout af 120 medarbejdere, der altså er forbudt at møde på arbejde. Til gengæld truer fagforeningen PROSA truer med en strejke, der gør ondt på CSC's kunder.
Ønsket om en mere varrieret aflønning er udbredt blandt it-chefer i Danmark.
"Vi har snakket om, at resultatløn måske er på vej frem," siger en it-chef, som ComON har snakket med, men som ikke ønsker sit navn frem.
"Ulempen er, at det er besværligt. Hvordan afgør man så, hvor meget man skal have for et bestemt projekt?," fortsætter han.
Månedslønnen for en it-udvikler varrierer meget, men går i snit fra 30.000 til 60.000 kroner. Når der er tale om faste kontrakter, så stiger lønnen med alderen. Ulempen for it-chefen er, at medarbejderens værdi måske ikke samtidig stiger - den kan endda dale.
"Det kan være, at man har ansat en person til en høj løn, på et tidspunkt, hvor hans kompetencer var meget efterspurgte, men at værdien siden er faldet," forklarer den anonyme it-chef.
Han giver som et tænkt eksempel, at medarbejderen med PASCAL-kompetencer har sikret sig en god løn, da det var mere efterspurgt, men som i dag ikke er lige så meget værd. Det kan også være en person, som i dag er god til Microsofts .NET, men som ude i fremtiden måske ikke bliver lige så meget værd - men dyr at fyre eller få ned i løn på grund af gode opsigelsesaftaler.
Andre forudser, at freelance er på vej til at blive en ny dille.
It-rådgiver Henrik Zangenberg mener, at flere og flere it-udviklere vil blive freelance fremover.
"Jeg har længe ment, at vi bevægede os i retning af, at en større del af arbejdsstyrken inden for vores område bliver freelancere," siger Henrik Zangenberg.
Han mener dog, at krisen har gjort mange bange for at oprette deres eget firma og tilbyde sig selv til højstbydende for de korte opgaver.
Noget tyder også på, at krisen også har ramt it-udviklere. ComON har fået en mail fra en udvikler, der arbejder med .NET og ASP+, og som tidligere tjente 40.000 kroner om måneden. Nu har han skiftet job og må tage til takke med 31.000 til at starte med og med en stigning til 33.000 efter nogle måneder. Han berettter også, at han som freelance blot tog 500 kroner i timen, selv om han mener, at han var 900 kroner værd - og alligevel har kunder forsøgt at presse ham ned under 500 kroner.
Mogens Nørgaard, direktør for database-huset Miracle A/S, har siger også, at konsulentprisen er røget ned.
"Det er gået fra cirka 900 kroner til 600 kroner i timen, hvis ikke faldet er større," siger Mogens Nørgaard.
Han ansætter både folk i faste ansættelser og har også freelancere tilknyttet, men siger, at freelancere er fremtiden.
"Vi kommer til at være hver vores egen butik," siger han.
Han har selv afskediget et par personer inden for det seneste år og mærker også nu problematikken med at ansætte en person, som der pludselig ikke er brug for.
"Jeg har en fyr, der er skidegod til det, han laver, men som vi ikke har brug for mere. Hvad skal vi gøre med ham?", beretter it-direktøren.
Han opremser fire muligheder: Efteruddannelse, at hans løn betales af andre i firmaet, at den ansatte går ned i løn - og så som sidste udvej en fyring.
"Det er dét, man ofte vælger i virksomheden, fordi det er det letteste," siger Mogens Nørgaard.
Han vil gerne efteruddanne folk, men klager over at det kan være svært at få folk til at omstille sig.
"De fleste bliver lidt sløve af de 10 fede år, vi har haft. De, som er villige til at omstille sig, har i virkeligheden gjort det af sig selv uden at skulle have et spark bagi. De har selv set, hvad kunderne har brug for," siger Mogens Nørgaard.
Han vil ikke give konkrete eksempler på, hvad der er gået fra hot to not.
"Det gælder hvert eneste sprog. Der er mode i computerprogrammeringssprog i ekstrem grad," siger han.
Han forklarer også, at outsourcing er en reel mulighed og ikke blot varm luft. Han lovpriser selv nogle polakker, han har haft gående i et halvt år og lave Business Intelligence.
"De er gode, billige og meget glade," siger Mogens Nørgaard.
Spørgsmålet er så, om CSC-konflikten blot er et af de første synlige tegn på, at it-virksomheder forsøger at få folk over på en fleksibel, resultataflønning? It-rådgiveren Henrik Zangenberg forventer ikke lignende konflikter.
"Det er vældig spektakulært. Nu er jeg gammel mand, og jeg bliver helt nostalgisk over, at ordet lockout kommer ind i sproget igen. Det er ellers sådan noget, som man hørte om fra skibsværfter og typografer," siger han.
Men udviklingen er god nok, mener han.
"Man kan sige det på den måde, at idéen om inden for vores branche, hvor forandringspresset er stort, hvor sourcingmulighederne er rimeligt veludviklede, der er det min klare overbevisning, at vi arbejder mod et arbejdsmarked, der er langt mere flydende og hvor der er mange flere freelancere," siger Henrik Zangenberg.
Ulempen for virksomheder som CSC er, at hvis de skal hyre freelancere, så mister de samtidig en del af deres knowhow i virksomheden. Men tendensen går alligevel i dén retning, og han vurderer, at kompetente it-udviklere i 40'erne rent faktisk vil have lyst til at freelance.
"Der er også noget demografi. Vi har en relativt stor gruppe med fast arbejde. De er i 40'erne og er et sted i deres karriere, hvor de spørger sig selv, om de vil lave dette fortsat, hvis de vil have et spændede arbejdsliv. De gider ikke være mellemledere. Så ser de, at de måske kan opretholde en indtægt, og måske endda få færre arbejdstimer på et år ved at være freelancer. Jeg tror, at det vil være med til at drive det," siger han.
Han mener, at it-udviklere desuden vil skærpe deres kompetencer ved at hoppe fra projekt til projekt frem for at sidde det samme sted og udvikle. Det vil øge kendskabet til problematikker og løsninger. Men han råder freelancere til fortsat at prioritere efteruddannelse, eksempelvis konferencer.
Som oplagte områder for freelancearbejde nævner han SAP-udvikling, infrastrukturområder, sikkerhedsområder, webudvikling, Java, open source-platforme, blandt andet webudvikling og formentlig også SCRUM agil-projektudvikling.
Men krisen har måske gjort, at mange fortsat er bange for at skifte trygheden ud med freelance-tilværelsen, siger han.
"Den økonomiske krise hæmmer udviklingen - mange vil sidde og være mere tilbøjelige til at holde fast i det de har i stedet for at prøve noget usikkert," lyder det fra Henrik Zangenberg.
