Internet Explorer 7.0 kan give problemer

Når den danske Internet Explorer 7.0 sendes ud som automatisk opdatering, kan mange sites og e-shops få sig en ubehagelig overraskelse.

Design-kaos og ubrugelige e-shops. Det kan blive resultatet for en lang række danske e-shops og sites, når Microsoft er klar med den danske udgave af Internet Explorer 7.0, som formentlig kommer i december.

Problemet opstår fordi Internet Explorer bruger en ny CSS-standard, som styrer designet på hjemmesiderne. Det kan i værste fald få en e-shop til at blive ubrugelig.

»Det kommer bag på mange. Man kan godt bruge siderne, men de vil komme til at se mærkelige ud. I nogle tilfælde kan e-shoppen måske slet ikke bruges,« advarer Robert Tengs, der er webudvikler i PentaCon A/S, der udvikler e-shops, CMS-systemer og integrerer økonomisystemer i webløsninger.

Da opdateringen til den nye Explorer 7.0 browser vil ske af sig selv til alle Windows-brugere, der kører automatisk update, vil mange hjemmesider kunne blive berørt af problemerne med den nye browser.

Den nye Internet Explorer benytter samme CSS-standard som Mozilla Firefox, og har man en e-shop, der udelukkende er optimeret til den nuværende Explorer 6.0, vil man kunne opleve problemerne, når man opdaterer til den nye Microsoft-browser.

»Problemet kan afhjælpes ved at få opdateret hjemmesiden med et nyt CMS-system eller en ny e-shop-løsning, som benytter den nye CSS-standard,« siger Robert Tengs.

Opdateringen til Internet Explorer 7.0 sker via webstederne Windows Update, Microsoft Update og fra automatiske opdateringer og berører brugere af Windows XP SP2, Windows Server 2003 og Windows XP 64-bit Edition.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse