Windows 7 gav flere tilfredse kunder end Snow Leopard

Brugerne har talt.

Artikel top billede

I 2009 kom både Microsoft og Apple med nye udgaver af deres styresystemer. Og hvis tallene i en engelsk meningsmåling taler sandt, så var Microsoft bedst til at lave et operativsystem, som kunderne blev glade for.

Det er analyseselskabet YouGov, der har fulgt tilfredsheden med henholdsvis Mac OS 10.6 og Windows 7 det seneste halve år. En gruppe forbrugere er blevet bedt om at vurdere deres tilfredshed med styresystemerne, og i det lange løb er det Microsoft, der har skabt mest forbrugertilfredshed i kølvandet på en lancering.

YouGovs kundetilfredshedsbarometer går fra 0 til 100, og lige efter lanceringen i oktober sidste år røg tilfredsheden med Windows 7 op på 67 procent. På året sidste dag var kundetilfredsheds-barometret helt oppe på 73 procent, hvilket skulle være det højeste resultat, siden YouGov startede sine løbende undersøgelser i 2007, skriver Bloomberg.com.
Da Apple noget tidligere lancerede Snow Leopard, så var kundetilfredsheden med deres operativsystem på 64 procent i de første dage. Efterfølgende dalede forbrugernes tilfredshed med operativsystemet, og Snow Leopards popularitet er aldrig kommet op på niveau med Windows 7's. Se illustration.

Forskellige udgangspunkter
Der kan dog være flere forklaringer på de forskellige tilfredshedsopfattelser.

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange forbrugere har ventet med at købe computer for at udgå det kritiserede Vista. Microsoft har gjort meget for at præsentere et styresystem, som med positive fortegn adskiller sig markant fra Vista, og det kan være medvirkende til, at den positive modtagelse af systemet. Desuden har Windows i 2009 endelig fået en habil indbygget søgemaskine i Bing, hvilket også kan være medvirkende til en positiv oplevelse blandt brugerne af Windows 7.

Omvendt er det alment kendt, at OS 10.6 ikke indeholder mange tydelige ændringer i forhold til sin forgænger. Det kan være medvirkende til, at mange brugere er blevet skuffet over lanceringen.

Apple har ikke haft lyst til at kommentere undersøgelsen.

Det er uklart, hvor mange personer, der har deltaget i undersøgelsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job