Patentkrav truer trådløse netværk

Betal mindst 1.000 dollar om året eller bliv trukket i retten. Sådan lyder budskabet til ejere af trådløse hotspots.

Et amerikansk firma der er specialiseret i at opkøbe og håndhæve patenter, Acacia Technologies, forsøger nu at få hotspot-udbydere til at betale licens for et tvivlsomt patent fra 1998. I løbet af den sidste uges tid har et stort antal hotspot-ejere modtaget breve fra Acacia, som giver selskaberne valget mellem at betale inden 30 dage eller blive slæbt i retten.

Acacia kræver licens fra alle ejere af trådløse hotspots, som bruger det såkaldte »gateway page redirection«. Det betyder kort fortalt, at nye brugere i netværket automatisk videreledes til en forudbestemt startside - uanset hvilken adresse man indtaster i browseren - hvor man kan logge sig ind eller læse om betingelserne for at bruge tjenesten.

Licensafgiftens størrelse er afhængig af antallet af viderestillinger. Firmaet opkræver 1.000 dollar om året for op til 3.500 viderestillinger, og mellem 5 og 15 cent for hver viderestilling derudover.

Det kan blive en guldrandet forretning for Acadia - de mest velbesøgte trådløse netværk ligger sandsynligvis på mere end 3.500 redirects om ugen.

Acacia vil ikke fortælle, hvor mange breve der er sendt ud, men understreger at »alle som driver en hotspot med redirection kan regne med at høre fra os«, ifølge Rob Berman, der betegnende nok både bærer titlen som direktør for forretningsudvikling og chef-advokat for Acacia.

Et andet firma, Nomadix, har også fået patent på en lignende metode til viderestilling af web-adresser. Men Acacia fortæller at det patent, som firmaet har købt fra LodgeNet og nu forsøger at håndhæve, er et år ældre end Nomadix' patent.

Eksperter henviser til, at den automatiske viderestilling i trådløse netværk har været i brug længe inden Acacia og Nomadix indsendte deres patentansøgninger. Men Acacia ryster ikke på hånden.

»I sidste ende, hvis folk vælger ikke at betale licens for patentet, og de ikke kan overbevise os om at de ikke overtræder det, så kan det føre til en retssag. Det er ikke vores første valg, men nogle gange er det nødvendigt. Vi har 30 millioner dollar i banken og vi har de nødvendige ressourcer til at håndhæve patentet,« siger Berman til Wi-Fi Networking News.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job