Danske virksomheder sløser med datasletning

Nye tal fra Ibas viser at 40 procent af de større danske virksomheder ikke foretager grundig sletning af brugte harddiske.

Næsten halvdelen af de større danske virksomheder foretager utilstrækkelig sletning af data på brugte harddiske. Det viser nye tal fra det norskejede firma Ibas, der er specialiseret i sletning og rekonstruktion af data, skriver Berlingske Tidende.

Ibas har spurgt 100 it-ansvarlige i danske virksomheder med flere end 100 pc'er om deres metoder til sletning af data. Hos 40 pct. af virksomhederne bruges slettemetoder, som fjerner data overfladisk, men som gør det muligt at genskabe informationerne efterfølgende.

»I værste fald slettes data ikke, og i bedste fald er de ikke slettet fuldstændig,« siger Michael Benjamin Garver, adm. direktør for Ibas Danmark.

Han mener, at mange virksomheder mangler en grundlæggende viden om datasletning. 18 procent foretager en formatering af harddisken, mens 18 pct. installerer en ny opsætning. Hele 43 procent bruger en hammer til at destruere harddisken.

»Fysisk destruktion af harddiske er et unødvendigt ressourcespild, som forhindrer videresalg, genbrug eller donering af de brugte pc'er til værdigt trængene. Man behøver ikke at forvandle diskene til ubrugeligt skrot,« siger Michael Benjamin Garver til Berlingske Tidende.

En brugt bærbar computer kan ifølge Ibas sagtens indbringe mellem 500 og 2.000 kroner - men det kræver, at harddisken stadig sidder i.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS