I sidste uge fremlagde undervisningsminister Magrethe Vestager regeringens strategi for brug af IT i det danske uddannelsessystem. Det har været velgørende at se, hvorledes man har fået samlet alle de initiativer, der allerede er sat i gang, til et samlet billede af, hvordan vi kommer videre.
I forhold til IT-handlingsplanen fra 1998, hvor fokus var rettet mod at skaffe computere og opbygge infrastrukturen, fokuserer den nye strategiplan mod indhold - det vi skal bruge maskinerne til.
I Dansk Dataforening er vores holdning, at IT er en kulturteknik på linie med det at kunne læse og skrive. Det er noget, man skal lære at anvende. Dernæst kan det bruges til noget mere interessant. Det sjove kommer først, når man har lært at anvende redskabet.
Strategien har 6 fokusområder, der spænder fra integration af IT i undervisningen til at IT skal ind under huden på både undervisere og især at IT skal have skoleledelsens fokus. Disse områder ligger helt i tråd med Dansk Dataforenings visioner om god, dansk uddannelsespolitik. Interessant er det, at man vil fokusere på, at alle uddannelsers form og indhold løbende skal gennemgås i lyset af IT og at der skal etableres nye muligheder for at lære med IT - også uden for skolen. Ministeren lægger vægt på, at IT skal indarbejdes i selve uddannelsernes kerne, vel at mærke der hvor det har mening.
Det kan vi kun være enig i fra foreningens side. Det kræver dog at IT-infrastrukturen er i orden på alle skolerne. Har alle elever adgang til en computer uden at skulle sidde på nakken af hinanden? Har man etableret 'Net-Cafe' lignende miljøer der giver fri adgang til en computer? Har alle skoler fået kablet deres pc'er, så der er tale om et fælles vidensnetværk, der kan deles af elever og lærere? Har skolerne opbygget et IT-system, der fungerer som både intra- og extranet, hvor lærer, elev, forældre, skolebestyrelse, osv. kobles tættere sammen til et fælleskab, der effektiv deler og bruger viden og sammen på sigt kan skabe nye undervisningsformer?
Jeg vil gerne gentage, at jeg er enige i det centrale fokus på indhold, så disse spørgsmål skal ikke forstås som en teknologifikseret persons råben højt om endnu mere hard- og software, men derimod om reel bekymring for, om de forudsætninger vi ikek kommer udenom, er tilstede.
I Dansk Dataforening søsætter vi gerne nogle konkrete projekter, der kan give visionen luft under vingerne. Vi har allerede etableret et Junior PC-kørekort, der henvender sig til alle folkeskoleelever, der giver dem de grundlæggende færdigheder. Jeg ser frem til gennemførelse af andre initiativer, der understøtter 6-punktplanens gennemførelse, hvor Dansk Dataforening kan være bidragsyder.
Uddannelsessystemet bruger 90 mia. kr. om året. Det er mange penge. Men skal der flere til kan man spørge? Måske, men lad os nu først se hvor langt man kan nå ved omfordele midlerne. Man kan nå langt ved nytænkning og vilje til at gøre tingene på en anden måde. Ministeriets plan viser at det er muligt at komme langt inden for de eksisterende rammer. Dansk Dataforening glæder sig til at hjælpe.
Af Niels Vorum-Petersen, fmd. for Dansk Dataforenings uddannelsesudvalg og direktør Berlingske IT
