Cloud computing udfordrer sikkerheden

EUs sikkerheds-agentur udpeger de fem største trusler.

I takt med at flere og flere tjenester - alt fra togplaner, arbejdsprogrammer til medier - går på internettet eller bliver afhængig af it, så bliver det vigtigere og vanskeligere at sikre, at tjenesterne er til rådighed for brugerne.

Det er tankesættet bag en ny rapport fra EU’s it-sikkerhedsagentur, Enisa. Det er EU's organisation, der med base i Grækenland, samler it-eksperter fra hele Europa, som har bud på it-løsninger.

Rapporten udpeger fem områder som de vigtigste områder, som EU skal fokusere it-forskningen på for at skabe sikre oplevelser på internettet. Det er områder, der både skaber muligheder for forbrugerne, men samtidig er trusler for deres færden på nettet. Det bliver også sværere og sværere at sikre netværkene, fordi firmaer konstant laver forskellige former for mash ups, altså hvor forskellige tjenester skal spille sammen for at skabe en funktion, eksempelvis Google Maps kombineret med en adresseliste på en hjemmeside.

Her er de fem forskningsprioriteter fra it-sikkerhedsagenturet:

Skyen
Cloud computing, også kaldet skyen eller virtualisering på dansk, er et af områderne. Teknologien, hvor tjenester bliver lagt op på internettet i stedet for at ligge på den enkelte computer, vil være modnet og stabil om to til seks år, vurderer Enisa. Agenturet har to betænkeligheder ved teknologien: Adgang til tjenesterne samt databeskyttelse. Hvis en tjeneste, der ligger i skyen, går ned, kan det få store konsekvenser for ikke bare en privatperson eller et firma, men også for en hel nation. Derfor er der brug for forskning i katastrofeberedskab og muligheder for back up, eksempelvis flere muligheder for at blive koblet på internettet. Samtidig vil der ofte ligge mange følsomme data i skyen. Derfor er der brug for forskning i databeskyttelse, mener agenturet.

Fejlfinding og diagnosticering
Enisa vil gerne have forsket en hel del i Real-time detection and diagnosis systems (RTDDS). Det er muligheden for at finde trusler mod ens systemer, så snart de er der. Jo hurtigere en trussel bliver fundet og uskadeliggjort, jo bedre glider den virtuelle arbejdsdag, er tankegangen. Ved at kende et systems troværdige komponenter, kan en reaktion på fremmede og uønskede handlinger, eksempelvis fra malware, blive hurtigere og bedre. Et klassisk eksempel er Intrusion Detection Systems, der opdager, når fremmede forsøger at komme ind i et informationssystem. Agenturet vil gerne have bedre og hurtigere systemer, der reagerer på trusler mod it-sikkerheden. Eksempelvis findes der ikke et effektivt kommercielt sikkerhedssystem for applikationer for Internet of Things, altså systemer, hvor en virkelige ting bliver digitale, eksempelvis et køleskab, der skanner fødevarerne for at finde ud af, om de har overskredet sidste salgsdato. Der går to til fem år, før RTDDS-teknologien er modnet, vurderer Enisa.

Fremtidens trådløse netværk
De er her allerede, de trådløse netværk. Enisa vurderer om end stadig, at der er brug for mere forskning i, hvordan man gør trådløse netværk sikre. Det er blandt andet vigtigt at forfine router-protokollen, så den er mere robust over for angreb. Enisa vurderer, at teknologien er modnet i år eller inden for de næste to år.

Netværk af sensorer
Fremtiden byder på langt flere intelligente produkter, der er udstyret med chips og anden elektronik. Derfor vil sensorer uundgåeligt i løbet af de næste et til fire år blive en meget mere almindelig del af gadebilledet. Et kendt eksempel på teknologien er RFID, Radio Frequency Identification. Et tænkt eksempel kan være skannere i en lufthavn, der overvåger, hvor folk, der flyver til eksempelvis en destination i USA, bevæger sig rundt i butikkerne. Den information kan lufthavnsbutikker og annoncører så bruge i deres markedsføring. Den sensorfyldte virkelighed har mange udfordringer, blandt andet sikkerhedsbeskyttelse, privatlivsbeskyttelse, og at de mange forskellige teknikker kan arbejde sammen. Sensorer bliver for fremtiden blandt andet brugt af finanssektoren, myndigheder der tager sig af den offentlige ro og orden og grænsekontrol, transportsektorer, i ressourcesektoren til måling af energiforbrug, måling af miljøets tilstand, eksempelvis vandmiljø, sundhedssektoren og militæret.

Integration i forsyningskæden
Hardware- og softwareproducenter skal arbejde sammen, så produkter virker optimalt, mener agenturet. Der er mange forskellige leverandører i kæden af producenter, der forsyner forbrugere og firmaer med vital elektronik og softwareprogrammer. Men samarbejdet er begrænset. Sikkerhedsorganisationen giver som eksempel, at et stykke elektronik i dag er produceret og brugt af hundredvis af forskellige leverandører. Det er hardwareproducenter, komponent- og platformsælgere, softwareudviklere, løsningsintegratorer og netværksoperatørere. De skal alle have intern kontrol af deres produkter og leve op til de internationale standarder (ISO). Enisa nævner nogle problematiske praksisser: Køb af produkter fra ukendte firmaer, fokus på billige produkter frem for funktionalitet og leverandør, dårlig håndtering af udtjente produkter, mix af forskellige produkter uden en ordentlig information til kunden og mangel på redskaber til at finde ud af, om et produkt, eksempelvis et softwareprogram, egentlig burde skilles af med.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

IT Forum Gruppen

Senior Sales Manager hos ITF

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware og TV/AT udstyr i Hvidovre eller Karup

Københavnsområdet

Event: Årets CISO 2027

Sikkerhed | København

Årets CISO 2027 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

28. oktober 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S