Højhastighedskomiteens mange og meget konkrete forslag til hvordan Danmark kommer længere frem i skoene som moderne internetsamfund, har tilsyneladende ramt et blødt punkt på Christiansborg.
Rapporten fra komiteen bliver generelt godt modtaget af it-og teleordførerne, viser en uformel rundspørge.
Især er politikerne enige i, at det nuværende teleforlig fra 1999 er så bedaget, at det skal tages op igen.
Både Venstres teleordfører Torsten Schack Pedersen og de radikales it- og teleordfører Morten Østergaard siger til ComON, at Højhastighedskomiteen har ret i, at teleforliget trænger til at blive taget op til revision, og telepolitikken gået efter i sømmene.
Hvad en ny telepolitik så skal indeholde er der dog ikke helt den samme enighed om.
Forsyningpligt skiller vandene
Et af de springende punkter er enmlig, om det danske bredbånds-udviklingen skal være rent markedsdrevet – sådan som Højhastighedskomiteen anbefaler - eller om staten i en eller anden grad skal styre den, for eksempel ved at indføre forsyningspligt for bredbåndsselskaber og dermed måske blive tvunget til at medfinansiere udrulningen af fibernetværk eller andre tænkelige bud på en højhastigheds-infrastruktur.
”Et nyt teleforlig skal forholde sig til, hvad der er den korteste vej til størst muligt båndbredde for flest mulige danskere. Slagsmålet kommer til at stå om forsyningspligten,” siger den radikale it- og teleordfører Morten Østergaard.
Han mener, at rapporten fra Højhastighedskomiteen generelt kommer med mange konstruktive input til en ny it- og telepolitik. Men lige på spørgsmålet om statststøtte kontra markedsdrevet bredbåndsudvikling vil han ikke følge dens anbefalinger:
”Jeg har ikke til sinds bare at lægge komiteens anbefalinger til grund for en beslutning om ikke at indføre forsyningspligt på bredbåndsområdet. Først skal vi se på, hvad man gør i andre lande på det her felt,” siger han.
Venstres teleordfører Torsten Schack Pedersen mener, at Højhastighedskomiteens arbejde udgør et godt grundlag for en ny it-politik. Også på når det gælder bredbånds-udviklingen er den et godt afsæt for politikerne, mener han.
Penge fra 4G-auktion
”Vi bekræftes i, at det vi har gjort ind til videre, har været det rigtige,” siger han med henvisning til komiteens anbefaling om at lade princippet om den markedsdrevne udvikling være den gældende.
Højhastighedskomiteens anbefaling om at bruge midlerne, som en kommende auktion over 4G-nettet vil indbringe, på bredbåndsudvikling, falder dog ikke i god jord hos Venstre.
”Auktionen skal ikke være en pengemaskine for staten. Vi mener, at pengene, der kommer ind, skal bruges til at nedbringe statens gæld,” siger han.
Da staten holdt auktion over 3G-nettet kom der to milliarder kroner ind, som blev øremærket til forskning og udvikling indenfor it og kommunikation, men den model skal altså ikke genbruges, mener Venstre.
Den generelt positive indstilling til Højhastighedskomiteens rapport finder man også hos Socialdemokraterne. Her siger it-ordfører Yildiz Akdogan, at hun forventer en konkret handlingsplan fra regeringen baseret på rapporten:
”Højhastighedskomiteens rapport tegner et godt billede af de mange muligheder, samfundet har for at udnytte it til at øge velfærden, men regeringen har klart undervurderet opgaven og afsat alt for få ressourcer,” siger hun i en pressemeddelelse.
Den socialdemokratiske it-ordfører var ved redaktionens slutning endnu ikke klar til at fremlægge partiets holdning i spørgsmålet om statsstøtte og forsyningspligt i forbindelse med fiberudrulning.
Digitale tabere
Mens Højhastighedskomiteen fra flere sider fik ros for sit arbejde, var der også kritiske røster.
Organisationen Håndværksrådet siger i en udtalelse, at udspillet er uambitiøst og vil skabe digitale tabere, fordi kun 80 procent af danskerne skal garanteres adgang til hurtige bredbåndsforbindelser.
”Danmark er ikke større, end at alle danskere kan få adgang til hurtigt bredbånd. Højhastighedskomiteen anbefaler reelt, at vi fremover skal leve med et digitalt A og B-hold inden for landets grænser. Det er helt uacceptabelt, fordi hurtigt bredbånd skaber vækst på samme måde som gode veje og anden infrastruktur, og Danmark har ikke råd til at gå glip af de muligheder”, siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Thea Gade-Rasmussen.
Højhastighedskomiteen anbefaler ikke, at man ved lov sikrer udbredelsen af højhastighedsforbindelser. Det betyder blandt andet, at 20 pct. af danskerne, svarende til 1,1 mio. mennesker, ikke får adgang til de hurtigste forbindelser, påpeger Håndværksrådet.
