Dansk politiker: Polen viser patent-vejen

En dansk EU-parlamentskandidat for regeringspartiet Venstre mener at Danmark bør følge det polske eksempel og forkaste direktivet om softwarepatenter.

Når det omstridte EU-direktiv om softwarepatenter skal til afstemning i ministerrådet kan det nye medlem Polen blive tungen på vægtskålen - og landets regering har allerede signaleret, at man har i sinde at stemme mod forslaget. Den danske regering bør følge Polen og genoverveje sin holdning til direktivet - det mener Ellen Trane Nørby, der som den eneste Europa-Parlamentskandidat for regeringspartiet Venstre gik imod softwarepatenter.

»MEP'erne er ikke specialister, så når man får stik modsatte svar, når man spørger f.eks. IT-brancheforeningen og SSLUG i Danmark, er det svært for det enkelte parlamentsmedlem af finde hovede og hale i denne ret komplicerede sag,« siger hun.

Danmark stemte for direktivteksten under den første afstemning den 18. maj, men danske Linux-foreninger og fagforbundet Prosa beskyldte efterfølgende erhvervsminister Bendt Bendtsen for at have misinformeret Folketinget om direktivet.

»Jeg har hele tiden støttet klare regler på det her område. Men de forslag der har været bragt på banen af Kommissionen og det irske formandsskab vil dræbe innovationen, ikke bare i Europa, men så sandelig også i den tredje verden,« siger Ellen Trane Nørby, der i øjeblikket er i Zambia.

Ellen Trane Nørby blev ikke valgt til Europa-Parlamentet under EU-valget den 13. juni, men hun går nu fra sin kreds i Sønderborg efter en plads i Folketinget. Holdningen til softwarepatenter er stadig den samme.

»Vi skal lige huske, at Bendt Bendtsen skal have et mandat fra Europaudvalget i Folketinget for at forhandle. Der skal være meget mere fokus på den side af forhandlingsbordet, og det går altså igennem Folketingets Europaudvalg,« siger Ellen Trane Nørby.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere