Google beskyldt for at krænke privatlivet

En foreløbig rapport giver Google dumpekarakter, når det handler om at beskytte private oplysninger.

Organisationen Privacy International, der undersøger om regeringer og selskaber overtræder privatlivets fred, ser Google som det værste selskab på internettet til at respektere private oplysinger.

Det fremgår af en foreløbig rapport, som organisationen har lavet, der sammenligner 22 forskellige selskaber, der udbydere service på internettet, herunder Yahoo, Microsoft, MySpace, YouTube, Amazon og Apple. Her får Google som den eneste den sorte kodning, der betyder "fjendtlig overfor privatlivet". Den endelige rapport ventes i september.

Men allerede nu kaldes Google en klar trussel mod privatlivet. Microsoft lå to grader over Google, selv om de stadig havde "seriøse mangler". Amazon og eBay klarede sig endnu bedre, men intet selskab nåede den højest mulige vurdering. Faktisk fik ingen en "grøn" bedømmelse, som indikerer respekt overfor privatsfæren.

En stor del af kritikken af Google handler om selskabets måde at indsamle, lagre og sammenligne data på, den manglende mulighed for at brugeren kan slette indsamlede data og lignende.

»Googles placering i vurderingen skyldes også firmaets aggressive brug af overtrædende eller potentielt overtrædende teknologier og teknikker,« lyder det i rapporten.

»Vi har bemærket en holdning overfor privatlivet i Google, som er direkte fjendtlig, når den er mest åbenlys, og tvetydig, når den er venligst,« skriver Privacy International endvidere.

Google afviser kritikken og fastholder, at de beskytter deres brugeres private oplysninger.

»Vi er skuffede over Privacy Internationals rapport, der er baseret på numeriske unøjagtigheder og misforståelse af vores service,« siger Nicole Wong, selskabsrådgiver for Google, til Associated Press. Hun beklager desuden, at rapporten blev udgivet, før Google havde chancen for at diskutere deres politik med organisationen.

Rapporten lader til at være anledning til en del skænderi mellem Google og Privacy International, der efterfølgende mener, at Google kører en smædekampagne mod organisationen. Det beskrives både i et indlæg og i et åbent brev til Google på organisationens website.

Google og Privacy International har i forvejen ikke den bedste historie. I 2004, da Google lancerede Gmail, var Privacy International (pdf) blandt de største kritikere, fordi Gmail ville læse i brugerens email-meddelelser.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,