Internetudbyderne skal fortælle, hvilke hastigheder deres kunder som minimum kan forvente at få, når de bestiller en adsl-linje.
Det mener oppositionspartierne, som er utilfreds med en brancheaftale fra december og derfor nu truer telebranchen med lovindgreb, hvis de ikke selv laver ny markedsføringsregler, skrev Jyllands-Posten i går.
Sagen er en del af en længere tvist mellem Dansk Energi - der er brancheorganisation for fiberselskaberne - og Telekommunikationsindustrien, som repræsenterer DSL-selskaber som TDC og Telenor. Fiberselskaberne tilbyder rene IP-forbindelser med mere stabile hastigheder, og de har derfor i årevis ønsket en klarere varedeklaration.
Politikere føler sig svigtet
ComON har ringet op til Benny Engelbrecht, Socialdemokraternes forbrugerordfører, for at få en forklaring på, hvad oppositionen ønsker. Han føler sig sammen med SF's Hanne Agersnap svigtet af telebranchen, forklarer han.
"Vi havde i 2010 forberedt et beslutningsforslag med en meget præcis model på en varedeklaration. Vi havde en drøftelse med Ib Tolstrup (tidligere direktør for Telekommunikationsindustrien, red.) De ville gerne selv lave noget fornuftigt og holdbart. Vi sagde, at det var fint, hvis det kunne lade sig gøre. Så ville vi lade være med at fremsætte et beslutningsforslag," forklarer Benny Engelbrecht.
Han uddyber, at den mundtlige aftale med Ib Tolstrup gik på, at internetudbyderne skulle skabe mere overskuelighed i en ny brancheaftale. Forståelsen af aftalen blev ifølge Benny Engelbrecht bekræftet på et møde med den nuværende formand for Telekommunikationsindustrien, Jakob Willer, på et møde i december. Da politikerne så resultatet lige op til jul, var de dog utilfredse.
"Det, der kom, var fuldstændig ligegyldigt. Vi føler, Hanne Agersnap (SF's , red) og jeg, at industrien har svigtet os," siger Benny Engelbrecht.
Maksimale hastigheder er ikke nok
Internetudbyderne blev enige om, at de kan markedsføre dsl-forbindelser på to måder: Det er enten som garanteret hastighed eller maksimal båndbredde. Hvis internetudbyderen vælger den sidste "op til"-løsning, så skal følgende pligttekst føjes til annoncen:
”Forventet hastighed ml. xx kbit/s og yy kbit/s afhængigt af tekniske forhold. Ca. X % af hastigheden anvendes til datastyring. Se www.udbyder.dk/Bredbaandsfakta”
Men det er ikke godt nok at annoncere maksimale hastigheder, mener Benny Engelbrecht. Han vil have minimumshastigheder deklareret.
"Jeg fik forleden en henvendelse fra en forbruger, som havde oplevet kun at få det halve i forhold til det, som stod i kontrakten. Og det er selvfølgelig ikke okay. Det er ligesom at købe en liter mælk så kun få en halv liter," siger Benny Engelbrecht.
Derfor vil politikerne nu kræve, at industrien finder på nogle mere præcise formuleringer for, hvilke hastigheder forbrugeren rent faktisk kan forvente - altså minimumshastigheder. Det er ikke de kraftigt svingende hastigheder på mobilt bredbånd, men på DSL-forbindelser, som oppositionspolitikerne ønsker en ny varedeklaration for, siger Benny Engelbrecht. Forbrugerombudsmanden har nu indkaldt Telekommunikationsindustrien til et møde om sagen.
Lader branchen brygge på udspil
Benny Engelbrecht afviser at vise ComON det beslutningsforslag, som politikerne angiveligt havde forberedt i sommeren 2010. Det er et internt arbejdspapir, siger han. Han vil ikke fortælle, hvordan han forestiller sig, at teleselskaberne skal måle minimumshastigheder eller om de skal måles helt ude ved slutkunden, ved centraler eller ved bokse i netværket.
"Det er komplekst at finde frem til hastighederne," siger Benny Engelbrecht.
Nu vil han og Hanne Agersnap give branchen tid til at drøfte, hvordan de kan deklarere minimumshastigheder, som forbrugeren kan forvente.
Benny Engelbrecht har ikke drøftet et eventuelt lovindgreb med de øvrige ordførere, så han ved ikke, om der er et flertal for en klarere varedeklaration for bredbånd, men han er fortrøstningsfuld.
"I mellemtiden kommer der et folketingsvalg, og så tror jeg ikke, det bliver noget problem at skaffe et flertal," siger Socialdemokraten.
Redigeret torsdag: Vi har præciseret, hvordan internetudbyderne ifølge den nye brancheaftale kan vælge at markedsføre internethastighederne.
