Landsdækkende Wimax-netværk i luften

Fra den 1. februar er teleselskabet butlerNetworks klar til at levere trådløse Wimax-forbindelser med 4 Mbit/s til virksomheder over hele landet.

ButlerNetworks går i luften med et landsdækkende Wimax-netværk den 1. februar. I første omgang henvender produktet sig kun til erhvervslivet, som tilbydes trådløse forbindelser med en båndbredde på 4 Mbit/s og hurtigere. Selskabet fortæller at man ønsker at samle telebranchen bag et alternativ til TDC's traditionelle infrastruktur.

»Med kombinationen af Wimax, FWA, radiokæder og fiberoptiske forbindelser er der for første gang etableret et troværdigt og 100 pct. uafhængigt alternativt til TDC. Lige siden telemonopolet formelt blev ophævet, har det været de sidste km - fra netværksknudepunkt til kunde - der har voldt problemer. Det problem har vi løst nu,« siger Søren Støvring-Hallsson, der er adm. direktør for butlerNetworks.

Med Wimax-standarden - også kaldet IEEE 802.16 - kan man opnå en maksimal hastighed på 70 Mbit/s over afstande på 20-30 kilometer. Løsningen fra butlerNetworks har symmetrisk båndbredde - samtidig hastighed i begge retninger - og er baseret på MetroEthernet.

Ifølge teleselskabet er det muligt at der senere kommer et tilbud til private husstande.

»Der er ingen tvivl om, at det med vores Wimax tilbud vil være en relativ enkel sag at etablere et tilbud til private i samarbejde med én eller flere af vore partnere. Der er dog en række forhindringer lige nu, blandt andet findes der endnu ikke billigt masseproduceret udstyr til private. Vi har dog ingen konkrete planer om at tilbyde Wimax til private,« siger Søren Støvring-Hallsson.

Interessen for at kunne levere trådløst bredbånd ved hjælp af FWA- og Wimax-teknologierne er så stor, at IT- og Telestyrelsen har sat en midlertidig stopper for udstedelsen af flere licenser, mens en høring skal klarlægge om der er risiko for frekvensmangel på området.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S