Piraterne har tabt terræn

Ifølge softwarebranchens egne tal er tabet som følge af piratkopiering faldet med 5,5 mia. kroner i det sidste år.

I de sidste tre år er andelen af piratkopieret software i EU faldet en smule fra 37 til 36 procent, og branchens tab som følge af ulovlig software er faldet med 5,5 milliarder kroner. Det viser en ny IDC-undersøgelse, der er bestilt af brancheforbundet Business Software Alliance (BSA). Men branchens tab ligger fortsat på omkring 60 mia. kr. om året i Europa.

»Selvom vi kan se fremskridt på tværs af regionen, er der stadig meget, der skal gøres for at håndtere et betydeligt stigende problem. Regeringer, handelsinstanser og virksomheder skal fortsætte med at tackle piratkopiering af software aggressivt, hvis økonomiske tab, der påvirker den lokale økonomi og den lokale IT-industri, skal mindskes,« siger BSAs præsident og adm. direktør Robert Holleyman.

Den lidt faldende piratkopieringsrate i EU-området er overraskende set i lyset af, at EU er udvidet med en række nye medlemslande i Østeuropa, hvor piratkopiering ellers tidligere har været betydelig mere udbredt end i resten af Europa. Piratkopieringsraten i Central- og Østeuropa er faldende, men ligger stadig på 68 procent.

BSA er kritisk overfor det strafferetlige direktiv, der for nylig blev vedtaget af Europaparlamentet. I nogle tilfælde kan direktivet åbne for, at private kan sprede softwarekopier over nettet, når bare der ikke er fortjeneste på det.

»Ved at introducere et krav om fortjeneste sender Europaparlamentet et stærkt signal, der modarbejder de europæiske regeringers tiltag for at forbedre adgangen til markeder i udvikling. Som resultat kan det nye direktiv beskytte internet "releasegrupper", der sidder på toppen af pyramiden i relation til digitalt pirateri og indlader sig på piratkopiering online for at blive kendt og for spændingens skyld snarere end for fortjenestens skyld. Deres handlinger har desværre stadig en betydelig indvirkning på softwareindustrien, hvad angår omkostning, og bidrager endvidere til udbredelsen af vira og andre former for ondsindet kode,« siger Francisco Mingorance, direktør for Public Policy for BSA Europe.

IDC skønner, at der vil blive brugt over 2.000 milliarder kroner på pc-software over de næste fire år. Ved at se på den nuværende markedsvækst og niveauet af piratkopiering har organisationen forudsagt, at dette vil kunne omregnes til, at der vil blive piratkopieret for mere end 990 mia. kr.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S