Her til formiddag indledtes Danmarks eneste tilbageværende IT-messe i stort format, NTI 2002. I dag, i morgen og på torsdag er der åben på messen mellem kl. 9.30 og 17. Messen omfatter cirka 130 udstillere.
Der er tale om en lukket fagmesse, og det administreres så stramt, at man skal være 18 år for at kunne få lov til at købe en entrebillet.
ComON er repræsenteret på forlaget N-coms markante stand umiddelbart ved hovedindgangen.
I de kommende tre dage vil vi her på ComON online holde vore læsere orienteret om de mest spændende nyheder og begivenheder på messen.